Grundrids af Danmarks Statistik

222 skat til Staten findes ikke, men Forslag om en saadan har foreligget i de sidste Rigsdagssamlinger. Fra tidligere Tider kendes imidlertid saadanne, først i 1676 og derefter gentagne Gange i det 18de Aarhundrede, i Almindelighed i Forbindelse med en ofte høj Formueskat. I dette Aarhundrede har der været Indkomstskatter 1810—15 med tvungen Selvangivelse; derefter 1848, 50 og 51, i meget lignende den engelske Indkomstskat. Krigen i 1864 affødte nye Indkomstskatter. I 1864 paalagdes der Hartkornet et vist Beløb pr. Td., og derefter reparteredes et yderligere Beløb paa de enkelte Kommuner. Skatten paalignedes de enkelte Skatteydere paa Basis af deres Selvangivelse og udgjorde gsntl. 3 pCt. af Indkomsten, men indenfor Kommunerne varierede Skatten mellem x/2 °S 6 pCt. I 1867 paalagdes en ny Ind- komstskat, efter samme Principper som i 1864 (dog bortfaldt Hartkornsskatten). Procenten blev gennemsnitlig 2 (i Regelen mel- lem lx/2 og 21/2). I Aaret 1870 gav en Lov Regler for, hvor- ledes en Indkomstskat skulde udskrives, og i Henhold hertil ud- skreves Skatten i Perioden 1. April 1870 til 31. Marts 1872 at erlægge i tre Terminer. Skatten var en Procentskat, i Mod- sætning til de to tidligere (Repartitionsskat); den skulde udskrives med samme Procent (S1^) af alle Nettoindkomster. Skattefrit Minimum var i København 800, Købstæderne 700, paa Landet 600 Kr., og der var Moderation for Beløbene indtil 4000 Kr., hvorefter fuld Skattepligt indtraadte. Der opfordredes til Selvangivelse, men faa fulgte Opfordringen. Der var 140 000 skatte- pligtige Personer med en samlet Indtægt paa 241 Mill. Kr., hvoraf 82 Mill. Kr. blev fritaget, saaledes at Skatten indbragte c. 4 Mill. Kr. Paa Grundlag af dette kan man anslaa Danmarks daværende Nationalindtægt til c. 370 Mill. Kr. eller noget over 200 Kr. pr. Individ, hvad der i øvrigt uden Tvivl er meget for lavt. For 1884 opgjordes Nationalformuen (Værdien af Jorder, Skove, Tiender, Bygnin- ger, Jærnbaner, Kreaturer, Varer, Indbo m. m.) til 6x/2 Milliard Kr.; siden da er Nationalformuen formodentlig sunken i Værdi, navnlig paa Grund af Jordernes Værdifald. Af de indirekte Afgifter er allerede i det foregaaende be- handlet Tolden, og de dermed i Forbindelse staaende Skibs-