Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
skat til Staten findes ikke, men Forslag om en saadan har
foreligget i de sidste Rigsdagssamlinger. Fra tidligere Tider
kendes imidlertid saadanne, først i 1676 og derefter gentagne
Gange i det 18de Aarhundrede, i Almindelighed i Forbindelse
med en ofte høj Formueskat. I dette Aarhundrede har der været
Indkomstskatter 1810—15 med tvungen Selvangivelse; derefter
1848, 50 og 51, i meget lignende den engelske Indkomstskat.
Krigen i 1864 affødte nye Indkomstskatter. I 1864 paalagdes
der Hartkornet et vist Beløb pr. Td., og derefter reparteredes et
yderligere Beløb paa de enkelte Kommuner. Skatten paalignedes
de enkelte Skatteydere paa Basis af deres Selvangivelse og udgjorde
gsntl. 3 pCt. af Indkomsten, men indenfor Kommunerne varierede
Skatten mellem x/2 °S 6 pCt. I 1867 paalagdes en ny Ind-
komstskat, efter samme Principper som i 1864 (dog bortfaldt
Hartkornsskatten). Procenten blev gennemsnitlig 2 (i Regelen mel-
lem lx/2 og 21/2). I Aaret 1870 gav en Lov Regler for, hvor-
ledes en Indkomstskat skulde udskrives, og i Henhold hertil ud-
skreves Skatten i Perioden 1. April 1870 til 31. Marts 1872 at
erlægge i tre Terminer. Skatten var en Procentskat, i Mod-
sætning til de to tidligere (Repartitionsskat); den skulde
udskrives med samme Procent (S1^) af alle Nettoindkomster.
Skattefrit Minimum var i København 800, Købstæderne 700,
paa Landet 600 Kr., og der var Moderation for Beløbene indtil
4000 Kr., hvorefter fuld Skattepligt indtraadte. Der opfordredes til
Selvangivelse, men faa fulgte Opfordringen. Der var 140 000 skatte-
pligtige Personer med en samlet Indtægt paa 241 Mill. Kr., hvoraf
82 Mill. Kr. blev fritaget, saaledes at Skatten indbragte c. 4 Mill.
Kr. Paa Grundlag af dette kan man anslaa Danmarks daværende
Nationalindtægt til c. 370 Mill. Kr. eller noget over 200 Kr. pr. Individ,
hvad der i øvrigt uden Tvivl er meget for lavt. For 1884 opgjordes
Nationalformuen (Værdien af Jorder, Skove, Tiender, Bygnin-
ger, Jærnbaner, Kreaturer, Varer, Indbo m. m.) til 6x/2 Milliard Kr.;
siden da er Nationalformuen formodentlig sunken i Værdi, navnlig
paa Grund af Jordernes Værdifald.
Af de indirekte Afgifter er allerede i det foregaaende be-
handlet Tolden, og de dermed i Forbindelse staaende Skibs-