Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
229 i Virkeligheden fik Staten, under Hensyn til det i Kontrakten fast- satte Forhold mellem Francs- og Kronebeløb kun 961/2; Laanet er uopsigeligt til 191,4. Foruden til Indløsning af de 59 Mill. Kr. Obligationer af 1886 skulde Laanet anvendes til Udgifter ved Bygningen af Jærnbaner i Henhold til Lovene af 1894. Ved Ud- gangen af Finansaarene 1889/90—1896/97 var Gælden derefter hen- holdsvis 189, 187, 186, 184, 183, 209, 200 og 197 Mill. Kr. Kommunernes Finansforhold. Ved en Betragtning af Kommunernes Finansforhold skal man først omtale Indtægterne. Ligesom for Statens Vedkommende er det Skatterne, der indbringe det største Beløb. — Staden Kø- benhavns Finansforhold ere ordnede ved Lov 19. Febr. 1861. Skatterne paa faste Ejendomme udgjorde i alt i 1895 3,9 Mill. Kr.; deraf indbragte Arealskatten, ganske svarende til Statens Bygningsskat (skattefrit Minimum dog kun 64 Alen) 2,3 Mill. Kr., Grundskatten, der hviler paa en Slags Matrikulering af Grunden, hvor Beliggenhedsmomentet spiller en væsentlig Rolle, 1,1 Mill. Kr., Brolægningsskatten, der svares af indenbyes Ejendomme efter Bygningens Fa£ade og Gadens halve Bredde, 0,1 Mill. Kr. De personlige Skatter indbragte 2,8 Mill. Kr., hvoraf det ganske over- vejende (2,65) indkom gennem Indkomstskatten. Denne har en moderat Degression, idet Indtægter under 800 Kr. ere skattefri, og fra 800—2400 Kr. ikke skattepligtige for det hele Beløb. Skatten maa ikke udgøre mere end 3 pCt. Denne Grænse har været naaet siden 1880. Den samlede Skatteindtægt i København var 1896 125 Mill. Kr. Selvangivelse er frivillig. I Modsætning til de andre Byer indkommer i København den største Del af Skatterne ved Paaligning paa faste Ejendomme (55 pCt. mod 13 i Provins- byerne i 1890—94). Af de andre Indtægter skal navnlig fremhæves Indtægten af Kapitaler og Ejendomme paa 2,8 Mill. Kr.; det væ- sentligste Bidrag skyldes Belysningsvæsenet, hvoraf Kommunen i i 1890—94 gennemsnitlig havde en Indtægt af 8—900 000 Kr. Skatteforholdene i Købstæderne vare tidligere meget ind- viklede. Ved Lov 11. Febr. 1863 paabødes en ensartet Ordning, som efterhaanden er bleven gennemført i alle Byer. I 1895 udgjorde