Grundrids af Danmarks Statistik

 Under 20 Aar........ 75 fra 20—25 Aar....... 48 - 25—30 — .......... 39 - 30—35 — ......... 30 _ 35-40 — ......... 23 — 40—45 — ........ 11 — 45- 50 — ......... 1 Tallene vise, at Frugtbarheden aftager stærkt fra Alders- klasse til Aldersklasse. I øvrigt er Frugtbarheden højest i den ubemidlede Befolkning; for Københavns Vedkommende har det saaledes vist sig, at Antallet af Børn i Ægteskaber, der havde bestaaet i 25 Aar og derover, og hvor Manden ved Vielsen var 25—34 Aar og Hustruen gsntl. fra 25—29, var indenfor Klas- sen: Émbedsmænd, Grosserere og Fabrikanter 4,7 i hvert Ægteskab, for Smaahaandværkere og Detaillister 4,9, Kontorister, Lærere, Assistenter 4,2, Opvartere, Bude, gift Tyende 4,6 og endelig indenfor den egentlige Arbejder- og Daglejerklasse 5,1. Mod- sætningen viser sig navnlig her mellem den tredje mere forsynlige Klasse, og den sidste, der mindre tager Hensyn til de økonomiske Forhold. Hvad Tidspunktet for Fødslerne angaaer, viser der sig en udpræget højere Fødselshyppighed for Vinter- og Foraarskvartalet end for Sommer- og Efteraarskvartalet, et Forhold, der ogsaa genfindes i flere andre Stater, og hvortil saavel fysiske som sociale Aarsager ere medvirkende. Imidlertid ere Forskellighederne fra Maaned til Maaned ikke særlig udprægede (19 5 Fødsler om Dagen i Marts, 173 i Oktober ere Yderpunkterne). Noget kan den Omstændighed medvirke hertil, at Vielserne optræde med saa stort et Antal Foraar og Efteraar, selv om det største Antal Fødsler selvfølgelig falder paa Ægteskaber, der alt have bestaaet i nogen Tid. Som Maalestok for Sædelighedstilstanden har man villet be- nytte Fordelingen i ægte og uægte Fødsler. Herimod kan dog indvendes, dels at Befolkningens Usædelighed langtfra giver sig sit værste Udslag i et stort Antal uægte Fødsler dels at der ogsaa er andre Forhold, som øve deres store Indflydelse paa —sm—se-