Grundrids af Danmarks Statistik

Dobbeltfødsler udgøre 13 p. m. af samtlige Fødsler,__ og heraf var den aldeles overvejende Del Tvillingfødsler. Det er af Inter- esse at lægge Mærke til, at medens man skulde have ventet, at Tvillingfødslerne i Halvdelen af Tilfældene skulde give forskelligt Køn, gælder dette faktisk kun om 1/3 af Tilfældene, saaledes at de samme Aarsager altsaa i de fleste Tilfælde have paavirket begge Fostre. I Danmark var Antallet af Død fødsler 24 p. m. blandt ægtefødte, men 33 p. m. blandt uægte, 25 p. m. i alt. Der har her som i de andre nordiske Lande, hvor Antallet er et lignende som hos os, fundet en svag Nedgang Sted i den nyeste Tid. Begrebet „Dødfødsel“ bliver i øvrigt meget forskelligt defineret i de forskellige Lande efter den gældende Praksis og Lovgivning, og internationale Sammenstillinger ere derfor umulige; i de katol- ske Lande skjules de derhos ofte af religiøse Grunde. Hvor man kan gaa ud fra, at Behandlingsmaaden er ens, og det kan man i al Fald som oftest indenfor det enkelte Land, ere Dødfødsler et fortrinligt Bidrag til Belysning af de forskellige Befolkningsklassers økonomiske og hygiejniske Tilstand. — Omtrent 4 pCt. af de her i Landet fødte ere ufuldbaarne. Dødelighedsforhold. I Femaaret 1890—94 var det gennemsnitlige Antal døde (bortset fra dødfødte) i Danmark 42 043 om Aaret, ø: 115 Dødsfald om Dagen (155 om Dagen i Januar, 89 i September ere Yderpunkterne). Hvor lang Sygdom, der gennemsnitlig gik forud for disse Dødsfald, og hvor meget af Befolkningens Arbejds- kraft der overhovedet gaaer bort ved Sygdom, er det vanskeligt at faa oplyst. Antagelig er det omkring en Uge for hvert Menneske i den produktive Alder, der aarlig tabes ved Sygdom. Medens Fødselshyppigheden holder sig temmelig konstant i Tidens Løb, kan det samme ingenlunde siges om Dødeligheden, der erfaringsmæssig gør store Spring fra Aar til Aar. Alligevel maa det siges, at Dødelighedsprocenten er aftagen stærkt gennem det 19 de Aarhundrede; i det første Decennium udgjorde den saaledes