Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
gjort, at der i Byerne er meget store Forskelligheder mellem
Arbejderklassen, den lavere og den højere Middelklasse, saaledes at
Middelklassens Dødelighedsforhold gennemgaaende ere langt gun-
stigere end Arbejderklassens. Blandt enkelte Fag kan nævnes, at
Bagere, Skomagere, Snedkere samt Fiskere have ret gunstige Døde-
lighedsforhold i Sammenligning med de egti. Arbejdere, medens det
orrvendte gælder Skræddere, Murere og navnlig Cigararbejdere. Paa
Landet er Virkningen af de økonomiske Kaar ikke saa fremtrædende.
Dog viser der sig i den voksne Alders yngre Aldersklasser større
Dødelighed blandt Fattiglemmer, hvortil Drikfældighed kan bidrage.
For alle Jordbrugere — besiddende som ikke besiddende — synes i
den voksne Alder Forholdene at være nogenlunde ens, derimod viser-
det sig, at Børned ødelighed en er betydelig større i Klassen:
Husmænd uden Jord end for Gaardmænd og Husmænd med
Jord. I alle Samfundsklasser synes Dødeligheden blandt voksne
Kvinder at være større paa Landet end i Byerne. Dette hænger
sammen med, at flere ere gifte paa Landet end i Byerne.
Statistiske Oplysninger om Dødsaarsagerne haves kun for
Bybefolkningen. Det viser sig, at de enkelte Sygdomme spille en for-
skellig Rolle i de forskellige Aldere. I den spæde Alder ere Hjerne-
sygdomme og Sygdomme i Aandedrætsredskaberne de farligste, fra
5 — 10 Aar især Skarlagensfeber, i Pubertetsperioden er det navnlig
Tuberkulosen, der i Alderen 15-—45 Aar bevirker c. 2/5 af alle
Dødsfald i denne Periode; størst er Dødeligheden i 30 Aars Alderen;
i samtlige Aldersklasser under eet skyldes i Danmark mellem x]7 og
x/8 af alle Dødsfald denne Sygdom. I de højere Aldere er det især
Lungebetændelse, Tyfus og Kræft foruden Hjernesygdomme og
Apopleksi. Dødsfald som Følge af Drik ere ikke hyppige for
Kvindekønnet, men derimod blandt Mænd, særlig i Alderen
35—55 Aar.
Imellem Dødsaarsagerne indtage de voldsomme Dødsmaader
en Særstilling. Medens der aarlig kun døer nogle faa Mennesker
som Følge af Mord eller Drab, er Antallet af Ulykkestilfælde med
dødelig Udgang temmelig stort, i hele Landet 1890—94 aarlig
490, hvoraf alene 405 ramte Mænd; næsten Halvdelen af alle
disse Tilfælde skete ved Drukning. Omtrent det samme Antal
3