Grundrids af Danmarks Statistik

48 gjort til et Statsanliggende, saaledes at en Stab af Embedsmænd (Klitinspektør og Klitfogeder) i Forbindelse med Sandflugtskom- missioner paase, at de nødvendige Foranstaltninger m. H. t. Dæmpning og Fredning finde Sted; Udgifterne bæres af Stat, Amt og Kommune. Den nugældende Lov er af 29. Marts 1867. Beplantningen med Naaletræer paabegyndtes allerede i Slut- ningen af det 18de Aarhundrede paa Sjælland med et godt Resultat; i Jylland varede det længe, inden de rette Træsorter (deriblandt Bjærgfyrren) fandtes. Der bevilges paa de aarlige Finanslove et betydeligt Beløb til Indtagelse og Beplantning af Klitter (i 1896—97 c. 330 000 Kr.). Selv om Træudbyttet af en saadan Skovplantning kun er ringe i Forhold til Anlægs- omkostningerne, have disse Plantninger stor økonomisk Betydning ved at danne Læbælter som Hindring for videre Sandflugt. I 1890 var det hele til 15 Klitplantager indtagne Areal c. 1,6 Q Mil. Hederne udgøre nu ö3,4 Mil, hvoraf kun 1 Mil paa Øerne, væsentlig de samme Steder, hvor Flyvesand findes, Resten i Jylland — i intet jydsk Amt under 2 Mil, men især findes de i Viborg Amt (7 Mil), Ribe (12) og Ringkøbing (221/2 Mil) Amter. Hederne kunne karakteriseres som uopdyrkede, træløse og lyngbevoksede Strækninger. I øvrigt maa der skelnes mellem Ahl- heder og ahlfri Heder; ved de førstnævnte findes en jærnholdig Stendannelse, den saakaldte Sandahl, temmelig tæt under Jordens Overflade, som forhindrer Planterødderne i at trænge igennem, og den eneste Plante, som kan trives paa disse, er derfor i Reglen Lyngen; at tilføre Jorden andre Næringsstoffer gennem Gødning og Mergling vil derhos ogsaa kun kunne betale sig paa de Steder, hvor Ahlen ikke ligger altfor nær Overfladen. Dyrknings- forsøgene beskæftige sig derfor ogsaa næsten udelukkende med de ahlfri Heder. Ahlheden er flad, ganske træløs og svagt befolket, medens de ahlfri Heder ere mere kuperede og ikke fuldt saa blottede for Trævækst, ligesom de ogsaa i tidligere Tider efter al Sandsynlighed have været bevoksede med Skove, hvilke ved Tidens Vanrøgt ere bievne ødelagte.