Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
gjort til et Statsanliggende, saaledes at en Stab af Embedsmænd
(Klitinspektør og Klitfogeder) i Forbindelse med Sandflugtskom-
missioner paase, at de nødvendige Foranstaltninger m. H. t.
Dæmpning og Fredning finde Sted; Udgifterne bæres af Stat,
Amt og Kommune. Den nugældende Lov er af 29. Marts 1867.
Beplantningen med Naaletræer paabegyndtes allerede i Slut-
ningen af det 18de Aarhundrede paa Sjælland med et godt
Resultat; i Jylland varede det længe, inden de rette Træsorter
(deriblandt Bjærgfyrren) fandtes. Der bevilges paa de aarlige
Finanslove et betydeligt Beløb til Indtagelse og Beplantning
af Klitter (i 1896—97 c. 330 000 Kr.). Selv om Træudbyttet
af en saadan Skovplantning kun er ringe i Forhold til Anlægs-
omkostningerne, have disse Plantninger stor økonomisk Betydning
ved at danne Læbælter som Hindring for videre Sandflugt. I 1890
var det hele til 15 Klitplantager indtagne Areal c. 1,6 Q Mil.
Hederne udgøre nu ö3,4 Mil, hvoraf kun 1 Mil
paa Øerne, væsentlig de samme Steder, hvor Flyvesand findes,
Resten i Jylland — i intet jydsk Amt under 2 Mil, men især
findes de i Viborg Amt (7 Mil), Ribe (12) og Ringkøbing
(221/2 Mil) Amter.
Hederne kunne karakteriseres som uopdyrkede, træløse og
lyngbevoksede Strækninger. I øvrigt maa der skelnes mellem Ahl-
heder og ahlfri Heder; ved de førstnævnte findes en jærnholdig
Stendannelse, den saakaldte Sandahl, temmelig tæt under Jordens
Overflade, som forhindrer Planterødderne i at trænge igennem, og
den eneste Plante, som kan trives paa disse, er derfor i Reglen
Lyngen; at tilføre Jorden andre Næringsstoffer gennem Gødning
og Mergling vil derhos ogsaa kun kunne betale sig paa de
Steder, hvor Ahlen ikke ligger altfor nær Overfladen. Dyrknings-
forsøgene beskæftige sig derfor ogsaa næsten udelukkende med de
ahlfri Heder. Ahlheden er flad, ganske træløs og svagt befolket,
medens de ahlfri Heder ere mere kuperede og ikke fuldt saa
blottede for Trævækst, ligesom de ogsaa i tidligere Tider efter
al Sandsynlighed have været bevoksede med Skove, hvilke ved
Tidens Vanrøgt ere bievne ødelagte.