Grundrids af Danmarks Statistik

74 stor Udbredelse. Indenfor Husene findes heller ikke Fæste- og Lejeforholdet. Det meste af Danmarks Jord er fri Privatejendom, men det er dog ikke saa ringe en Del, der tilhører Staten, Kommuner, Folkekirken og offentlige Stiftelser eller er baandlagt som Fidei- kommis. I alt gælder dette om 1/7 å 1/8 af alt Landets Hartkorn, og deraf ere de 3 7 000 Tdr. Fideikommis (19 Grevskaber, 14 Baronier, 37 Stamhuse og 9 saakaldte Fideikommisgodser). Arealets Benyttelse og Høstudbyttet. Oplysninger om Arealets Benyttelse indsamles af Statens statisti- ske Bureau gennem Sogneraadene, som henvende sig med Forespørg- sel til hver enkelt Ejendomsbesidder for at faa at vide, hvilken Brug han gør af sit Areal; absolut paalidelige kunne disse Opgivelser selvfølgelig ikke gøre Fordring paa at være, men mindre Uoverensstemmelser spille ikke saa stor en Rolle her, hvor de Tal, de indvirke paa, i Forvejen ere saa store. Ved Høst- udbyttets Udregning er Fremgangsmaaden den, at hvert enkelt Sogneraad skønsvis opgiver det Antal Fold, der er indhøstet af vedkommende Afgrøde i det enkelte Sogn, medens der hidtil ikke er taget Hensyn til Halmudbyttet1). Sognets Areal af de forskellige Kornsorter -—- saaledes som dette er opgivet ved den sidste Areal- opgørelse — multipliceres derefter hvert Aar med det opgivne Foldantal, og paa den Maade faaer man oplyst, hvad der er høstet i de enkelte Sogne og ved Sammenlægning i hele Landet; de skønsvise Foldangivelser og de Forandringer, der kunne være foregaaede i Arealernes Benyttelse i Mellemtiden mellem disses Opgørelse, frembyde selvfølgelig Fejlkilder. Fra 1861 indsamledes Arealopgivelser hvert 5te Aar, lige til 1881, de næste Opgørelser foretoges i 1888 og 1896. Ved Opgørelserne i 1888 og 1896 var af Landets samlede J) Ved Høstberetningen for 1897 opgives det, at der høstedes 5,4 Mill. Læs Halm å 1000 Pd. til en samlet Værdi af c. 118,3 Mill, Kr.