Kortfattet Haandbog for Typografer

Om ornamenter og ornamentik. 87 tilheftes udvendig, og at borden viser indad. Dette til- fælde er berettiget, naar en i rammens midte fritstaaende prydelse særlig skal fremhæves, altsaa f. eks. et emblem, eller ogsaa naar papiret bliver beskaaret lige indtil ind- fatningens grænse, f. eks. ved etiketter eller lign.: Dog bør man i dette til- fælde til borden ikke bruge ornamenter med spidse og skarpe udløb. Denne slags anvendelse er i samklang med visse, om et straaleformigt centrum ordnede loftdekorationer, tæppe- eller gulvforsiringer i saadanne rum, der, som f. eks. en glaspavillon, er aaben til alle sider. Bordens spids viser i dette tilfælde den indtrædende hen til den sæd- vanlig ved en stjerne eller roset dekorerede midte, medens den ellers har en afgrænsning af gulv- eller loftfladen mod de andre rumbegrænsede dele, nemlig væggene. Det er af vigtighed, at disse 3 dele i en ramme, nemlig baandet, sømmmen og borden, adskilles ved passende linjer, som allerede antydet ved de foregaaende eksempler. Linjernes antal, deres tykkelse samt afstand fra ornamentet er afhængig af ind- fatningens størrelse og øvrige beskaffenhed f. eks.: Her er altsaa en enkelt halvfed streg tilstrækkelig; thi denne svarer til indfatningens styrke. Indfatninger, som bestaar af dobbeltlinjer, baand o. lign., bør helst erholde 2 ledsagende linjer: