Kortfattet Haandbog for Typografer

118 Om sætning af fremmede sprog. — Hebraisk. I hebraisk maa intet ord deles. For at sæt- teren skal kunne hjælpe sig, naar linjen er meget aaben, gives der fem bogstaver, som er bredere, og i nøds- fald kan benyttes istedetfor de almindelige. Disse er ovenfor i alfabetet tilføiet i parenthes. Det er ogsaa meget almindeligt at abbreviere visse ord, naar det skor- ter paa plads. Men selvfølgelig kan saadanne abbrevia- tioner kun foretages af den, som forstaar sproget. Da konsonanter alene imidlertid ikke er tilstrække- lige til ordenes udtale, har man følgende vokaltegn, som tilføies under og over konsonanterne, og saaledes forvandles til vokaler: T Kamets, langt /a. . . Tsere, langt e. ■ Chirek i. ■ Cholem, o. ■ 1 Schureck, langt u. i Cholem magnum, langt o. - Pathag, kort a. Segol, kort e, Kibbuts, kort u. Hebraisk læses fra høire til venstre og bogen begynder bagfra, saa at titelen staar paa sidste side i bogen og finalen paa første. Følgelig maa ogsaa et hebraisk ark udskydes saaledes, at iste side kommer paa sidste sides plads og omvendt. De hebraiske konsonanter har ogsaa talværdi nemlig : N* i, 2, j 3. t 4, n 5, i -6, r 7, n 8, jo 9, •* 10, 5 20, 5 30, Ö 40, 2 50, D 60, 70, D 80, ¥ 90, p IOO, 1 200, ü 300, n 400. Alle øvrige tal sættes sammen og adderes. De gaar ff n fra høire til venstre, som skriften, f. eks.: N"* i i, 12, ff ff JT 13 o. s. v. Men 15 skrives aldrig n\ fordi dette er begyndelsesbogstaverne til et Gudsnavn, men w, altsaa