Kortfattet Haandbog for Typografer

122 Harmonerende farver. b. Harmonerende farver. Harmonerende farver kaldes de, som gjensiclig for- høier hinandens glans og kraft. Stiller man nemlig to saadanne farver ved siden af hinanden, vil det ved en længere beskuelse af disse vise sig, at de reflekterer straaler af den kontrasterende farve. Saaledes reflekterer f. eks. rødt grønne og grønt rødagtige straaler, hvilket især viser sig tydelig, naar de stilles ved siden af hin- anden i en vinkel. Som hovedregel maa det betragtes, at grundfar- verne stedse harmonerer med sine sekundære farver, og endnu mere behageligt virker disse forbin- delser, naar der samtidig anvendes sort eller neutralt graat. Kontrastfarver harmonerer med hinanden, dog noget haardt, f. eks. rødt og blaagrønt, violet og grøngult. Alle farver, som er nær beslægtede med hi il- anden, harmonerer. Med hensyn til en harmonerende sammenstilling af de forskjellige farver er der blandt de mange forfattere, som har beskjæftiget sig med æsthetik og farvernes theori, delte meninger. Man antager dog i almindelig- hed, at følgende sammensætninger maa betragtes som harmoniske: Orange, naar den er lys, virker pragtfuld sammen med ultramarin; er den derimod mørk, altsaa brun, gaar virkningen fuldstændig tabt. Med grønt virker mørk orange ogsaa godt; violet i denne forbindelse gjør ogsaa god effekt, især naar grønt tilføies. Mønje harmonerer godt med lyseblaat og gulgrønt, til nød ogsaa med gult. Derimod virker det skrigende med blaagrønt. Guldgult virker udmerket med ultramarin. Det harmonerer ogsaa godt med violet og purpurrødt.