Kortfattet Haandbog for Typografer

Om farvernes varighed. I3I muligt; det vil efter en stunds rivning vise sig, at massen er modtagelig for yderlig tilsætning af farvestof. Fort- sættes saaledes flere gange, kommer farven først til sin virkelige ret; idet denne ikke drukner i fernisen, vil den slippe lettere af valserne. Bagefter kan den selvfølgelig opspædes med noget middelssterk fernis. e. Om farvernes varighed. Ved valget af farver er det af største vigtighed at vide, hvorvidt de er varige eller ikke, især ved arbeider, som ér bestemte til at bruges i længere tid; thi enkelte farver forandrer sit udseende allerede dagen efter at de er trykte, andre taaler aldeles intet sollys, og nogle ikke engang almindeligt dagslys. Netop nogle af de smuk- keste farver er de mindst holdbare. Vi skal her klassificere de vigtigste farver efter de- res holdbarhed. Gule og blaa farver holder sig i det hele taget bedre end røde. Af de sidste er det egentlig kun zin- nober, som er lysægte, forudsat at den er kemisk ren, og virkeligt krap. I almindelighed betragtes følgende farver som hold- bare: Kadmiumgult, kromgult, rød, brun og gul oker, zinnober, kinesisk rødt, venetiansk rødt, zinkhvidt, terra di sienna, ultramarin, miloriblaat, pariserblaat, bleu d’oriental, mineralorange, koboltblaat, umbra og jakarandabrunt. De farver, som ikke taaler sollyset, er: geraniumlak, karmoisinlak, skarlagenlak, gult lak, purpurlak, tyrkisk blaat, indigo, berlinerblaat, patent-zinnober, rosenfarver. Følgende farver modstaar lyset, men lider under fugtighed, skygge og uren luft: Mønje, kromrødt, orange- rødt, mineralgult, koboltblaat, mineralgrønt eller grønt lak af enhver art. 9*