Kortfattet Haandbog for Typografer

Lovbestemmelser for bogtrykkerier o. s. v. i 34 pligter vedkommende at gjøre anmeldelse til magistraten (fogden). Den saakaldte censur, der gjør udgivelse i trykken af et skrift afhængig af embedsmæssig tilladelse, blev ophævet i 1770 under Struensees ministerium, men igjen indført efter hans fald, og atter, skjønt egentlig kun i navnet, ophævet ved forordning af 27de september 1799, den saakaldte trykkefrihedsanordning. ved hvilken det bl a. blev gjort til betingelse for bogtrykkerkunstens udøvelse, at vedkommende havde erhvervet kongeligt privilegium derpaa. Efter grundloven ansees alle bestemmelser i den ældre lovgivning, der staar i forbindelse med censurvæsenet, for at være ophævede. Derimod er det selvfølgelig frem- deles lovstridigt at udgive skrifter af forbryder sk indhold. Ansvaret paahviler vistnok først og fremst forfatter, udgiver og forlægger; men ogsaa bogtrykkeren vil blive paa lige maade ansvarlig, selv om han ikke har havt andet med skriftet at gjøre end at trykke det, naar de først nævnte ansvarlige ikke vides eller bevises at være det, eller ingen saadan haves, hvem strafarbeide paa den tid, skriftet udkom, ikke paalaa, eller der er fulde 18 aar, har bopæl i riget og der kan findes, eller udenfor riget i dets tjeneste er ansat. Opgiver bog- trykkeren ikke den nærmere ansvarlige for et trykt skrift af forbrydersk indhold, forinden sag mod ham er an- hængiggjort, men det dog sker, forinden endélig dom i sagen er falden, ansees han med bøder. Udgives et trykt skrift, hvis indhold krænker sædeligheden, bliver ikke bogtrykkeren fri for ansvar ved at opgive forfatter, udgiver eller forlægger, og heller ikke, naar der handles om et skrift, der er erklæret beslaglagt eller som ved dom er kjendt strafværdigt eller i anledning af hvilket retslig undersøgelse eller forfølgning af det offentlige er indledet (straffelovens kap. 25, jfr. kap. 8 § 3).