Kortfattet Haandbog for Typografer

66 Om annonsesats. med sin samtids udvikling, selv der, hvor han med lethed kunde have fulgt med. Betragter man nemlig de kolossale fremskridt, som i den senere tid er gjort paa maskin- teknikens omraade for at kunne tilfredsstille de stedse voksende behov med hensyn til rask expedition af de store oplag, eller sammenligner man de store fremskridt, som aksidenstrykningen samtidig har gjort, ser det ud, om annonsesætteren i denne retning ikke har forstaaet at gjøre sig gjældende. Her kan der lettere paavises tilbage- skridt end fremskridt. Ofte blandes fraktur og antikva om hinanden; der tages lidet eller intet hensyn til linjernes varieren indbyrdes, ikke at tale om tilsidesættelsen af de strenge regler for titelsats; her spærres linjerne menings- løst ud eller de sættes lige paa hinanden, om der end ikke fandtes noget «kjød» paa vedkommende skrifter; der an- vendes indfatninger uden spor af mening og uden kjend- skab til Ornamentiken; der sættes de øverste og nederste linjer lige tæt paa indfatningen og man synes som oftest, at der er nok plads mellem de forskjellige større og mindre avertissementer, naar der kiles ind en streg paa en V^petit, selv om annonsen forresten er skudt. Dette er kun nogle af de hyppigst forekommende feil. Sammenblanden af fraktur og antikva og et kritikløst valg af skrifter ser meget hæslig ud og fremkalder et uroligt og forvirret ind- tryk, som læseren forsøger at undgaa ved simpelthen at vende bladet, hvorved selvfølgelig annonsernes hensigt ikke opnaaes Hermed er ikke sagt, at der kun skal an- vendes skrifter af én sort; thi derved vilde en annonse- side faa et for trivielt udseende. Med hensyn til reglerne for titelsats, som ogsaa annonsesætteren bør kjende, om end deres iagttagelse ikke altid kan fordres saa strengt af ham, henvises til næste kapitel. Ved siden af alle de før nævnte smagløsheder, møder man paa hver eneste avertissementsside en utallighed