Kortfattet Haandbog for Typografer

Om ornamenter og ornamentik gj de maa tvertirnod rette sig efter dens grundform og kon- struktion og forøvrigt tage nøie hensyn til dens praktiske bestemmelse; ornamenteringen maa med andre ord ikke vanskeliggjøre eller hindre gjenstandens praktiske for- maal. I den typografiske ornamentik gjælder det først og fremst at befølge reglerne for symmetri og pro- portion. Efter den førstes love maa der fra en virkelig eller fingeret midtlinje sørges for en jevn anordning og udvikling af de over eller ved siden liggende dele. Af ligestor vigtighed er den virkning, som maalforholdene eller proportionen af de enkelte dele indbyrdes umiddel- bart frembringer paa beskueren. — Et satsbillede i form af en kvadrat er mindre smukt end en langagtig form, og en ordning af streger eller lignende med lige afstand min- dre smuk, end en med ulige mellemrum. Man maa i saa- danne tilfælde følge den lov, hvorefter harmonien af maal- forholdene lader sig bestemme, det saakaldte «gyldne snit» (se dette), der er bygget paa det ejendommelige forhold mellem 3 • 5- Dette forhold bør bringes i anvendelse ved alle formater, ved sammensætning af streger, stregrammer, ornamenter og ved de hyppig forekommende mellemrum. Forhold af det dobbelte gefirtantal, saasom 2:4, 3:6, 4:8 o. s. v. bør man, saavidt mulig, undgaa. Naar man følger reglerne for symmetri og proportion, vil man vistnok erholde et i alle dele velproportioneret bil- lede; men de finheder, som er nødvendige til et fuldkom- ment og harmonisk hele, opnaaes ved den rytmiske veksel af lys og skygge, bevægelse og ro. idet man ved siden af lette ornamenter anvender kraftige ogr o o fyldige. Teksten maa ialmindelighed betragtes som det vig- tigste af det typografiske satsbillede. Til dens udsmyk- ning maa kun anvendes ornamenter af sekundær størrelse, d. v. s. saadanne, der staar i et proportionalt forhold til skriften. Haandbog for typografer. 6