Kortfattet Haandbog for Typografer

84 Om ornamenter og ornamentik. som udadtil betegnes baanclets afslutning ved under- ordnede dele, som i kunstindustrien kaldes «søm» og «bord». Disse benævnelser finder ikke alene anvendelse paa tekstile arbeider, men ogsaa paa enhver flades rum- begrænsende forsiring, og det er derfor rigtigst at bi- beholde dem for de i typografien forekommende indfat- ninger. Sømmen har til formaal at betegne baandets forhold til det indre af rummet, medens borden har at betegne rammens overgang udad og skal altsaa saa at sige fremstille det begrænsedes sammensmeltning med det ubegrænsede. De tre deles former maa derfor ogsaa være i overensstemmelse med disse forskjellige opgaver. Den karakteriserende tredelte sammensætning er en væ- sentlig betingelse for de rene rammeforsiringer. Følgende eksempler vil tydeliggjøre de tre leds be- skaffenhed : O O O o . C ' O C O ■ n J O G O C O O O G > O O O > o -j o o o O Fig. i. Borden. Baandet. Sømmen. Baandets ruinbegrænsende opgave kommer bedst til- syne ved saadanne ornamentformer, der er fortløbende i længden, som fig. i antyder. Dette sker ved organisk forbundne ranker, blomster, blade eller mæandertræk. Ogsaa indifferente (retningsløse) enheder kan ved sammenføjning tjene som baand, hvis karakter dog synes mindre skarpt udpræget: Fig. 2.