Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 271 uden organisk Næring er en Selvfølge. Da intet Dyr formaar dette, maa Planterne være ældst. Alle Dyr lever direkte eller indirekte (igennem planteædende Dyr) af Planter, derfor uden Flora ingen Fauna“. Dette Ræsonnement mister imidlertid enhver Støtte, naar vi i Overensstemmelse med den fore- gaaende Betragtningsmaade gaar ud fra, at de autotrofe Bakterier var de første Levevæsener. Disse vil nemlig kunne have tjent til Næring for Protozoerne. Protozoerne fortæres atter af Hjuldyrene, disse af Krebsdyr og Insektlarver, Krebs- dyr og Insekter atter af Fisk, Padder, Krybdyr og Fugle, som endelig kan tjene til Føde for Pattedyrene. Fra et rent Ernæringsstandpunkt vilde der intet være til Hinder for, at alle Dyrerigets otte Rækker havde udviklet sig førend Planterne. En saadan Ensidighed vilde dog have været umulig af en anden Grund, thi uden Planternes Virksomhed vilde der snart være indtraadt Iltmange], særlig da Luften i de ældste Jord- perioder var meget kulsyrerig. Noget righoldigt Dyreliv kan der derfor næppe have existeret, førend Planterne udviklede sig. De geologiske Undersøgelser taler imidlertid for, at Dyrene er mindst ligesaa gamle som Planterne, og man finder endog saa højtstaaende Dyreformer som Kæmpekrebs (Eurypterus og Pterygotus) langt tilbage i Algonkium, paa et Tidspunkt, hvorfra der endnu ikke kendes Spor af Plantelevninger Efter al Sandsynlighed har Planterne ikke kunnet udvikle sig saa tidligt som Dyrene, thi der var uden Tvivl mørkt paa Jorden paa det Tidspunkt, hvor Existensbetingelser for det organiske Liv begyndte. Ved en Temperatur af 70°—50° maa Jorden have været indhyllet i saa tætte Taager, at ingen Solstraale vil kunne have trængt ind til dens Overflade2. Før Lyset naaede en vis Styrke, er det næppe antageligt at de 1 Walcott. Precambrian fossiliferous formations. Bulletin of the Geological Society of America. 1899. X. 199. 2 Planeten Venus, hvis Middeltemperatur anslaas til 40°, befinder sig endnu tildels i dette Udviklingsstadium (Arrhenius. Varldarnas Ut- veckling. S. 40).