Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem

Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem. 307 beskrevne, ligeledes snoede og baandformige Spiromonas, i andet Tilfælde vilde den slutte sig nær til Thiothrix. Mindre fjærnt fra Thiomonas end Leptothrix staar Clado- thrix (Spaerotilus), der endnu er en rigtig lofotrich Monas- form, Clonothrix og Crenothrix, der er de tilsvarende ube- vægelige Kok- eller Sarcinaformer. Clonothrix gør vi rigtigst i at opfatte som en Crenothrix&B (Crenothrix dichotoma), da dens eneste væsentlige Afvigelse fra den almindelige Crenothrix polyspora er, at den ligesom Cladothrix dichotoma danner falske Forgreninger, et Forhold, vi ikke kan tilskrive større systematisk Betydning end Kokkernes Klasedannelse (Stafylo- kokdannelsen). De nævnte svovlfri Traadbakterier er alle med Undtagelse af Spirochaete og Cladothrix Jern bakterier. Svovl- og Traadbakteriernes System bliver saaledes: (Se næste Side). Medens de hidtil behandlede Bakteriefamilier kun danner Sidegrene, rigtignok mægtige Sidegrene, fra hvilke Svampene og Planterne udspringer1, saa maa de denitrificerende Bakterier, som vi nu skal omtale, betragtes som Hovedgrenen i Bakterie- systemet, da de forbinder Bakteriernes to Ordener med hin- anden. De denitrificerende Monasarter producerer for det meste Bacteriofluorescein. Vi vil dele dem i Liquidomonas og Denitromonas, alt eftersom de smelter Gelatine eller ej2. En Hovedrepræsentant for Slægten Liquidomonas er den ud- bredte Vandbakterie Bacterium fluorescens liquefaciens (altsaa Liquidomonas fluorescens'). Den udmærker sig ligesom de fleste Bakterier med polære Cilier ved ikke at have nogen kendelig Evne til at spalte Kulhydrater og Aminosyrer. Da 1 At Svampene og Algerne nedstammer fra Cephalotrichinae, viser sig ogsaa derved, at Gilierne hos deres Sværmesporer altid er ende- £ stillede. 2 Endskønt hos Bakterierne Evnen til at udskille proteolytiske Enzymer kan paavirkes af forskellige Omstændigheder, saa er vi alligevel — da intet er mere karakteristisk for Bakteriernes Levevis — nødt til at tillægge denne Evne den allerstørste systematiske Betydning. 41