Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

128 Fuglenes Exkrementer. skjellig. Dette hidrører derfra, at Guanoens Beskaf- fenhed ikke alene beror paa Maaden, hvorpaa den er dannet, men ogsaa paa Findestedets klimatiske Forhold og paa dets Beliggenhed til Havet. Er Findestedets Klima tort og varmt, udtorres Exkrementerne hurtigt og bevare med faa Forandringer meget længe deres oprindelige Beskaffenhed, eftersom den ene Faktor for Tjærin- gen, Vandet, mangler. Den som Peru-Guano bekjendte Fugle- gjodning er dannet under saadanne klimatifle Forhold. Har Findestedet derimod et varmt og fugtigt Klima, blive Exkrementerne meget hurtigt forandrede, eftersom den af- vekslende Torke og Fugtighed i hoj Grad fremmer de organifle Stoffers Gjæring. Disse forsvinde herved esterhaanden næsten fuldstændigt, idet de fordampe i Luften som kulsur Ammoniak, Kulsyre og Vand. De opløselige, Uorganisie Stoffer — Alkalisaltene — udvaskes ligeledes, saa at af denne Guano næsten kun de iroploselige og uorganiske Forbindelser, fremfor Alt den fosforsure Kalk, blive tilbage. Som Exempler herpaa kunne nævnes Baker- og Mejillones-Guano. Da de enkelte Guanosorters Beskaffenhed saaledes er meget forskjellig, maa de deles i to Grupper, eftersom de stamme fra varme og regnlose Egne eller fra varme og regn- fulde Egne, og hver Gruppe maa betragtes særflilt. § 121. b. Den kvlklstofrige Guano. — Peru-Guano. Den i Handelen under Navn af Peru-Guano forekom- mende Guano stammer fra flere i Nærheden af Peru liggende Øer og fra forskjellige Steder paa Perus Kyst. Indtil for 3 Aar siden kom den fra Chinchas-Derne, indeholdt meget Kvælstof og Fosforsyre og var billig i Forhold til dens Værdi. Ved Udgangen as 1870 vare disse Ver imidlertid udtomte, og i Foraaret 1871 bragtes derfor en ny Guanosort fra Guanape-Den i Handelen. Den indeholdt dog som oftest saa mange Sten og var saa fugtig, at dens virkelige Værdi