Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

176 Brændt Kalk. 2. Kalkens indirekte Virkning. 4 168. a. Dens kemiske Virkning paa Jorden. a. Fremskyndelsen af de organiske Stoffers Omdannelse. I forste Afdeling have vi lært, at Humusen er en vigtig Bestanddel af Jorden. Rigtignok kan den ikke bidrage direkte til Planternes Ernæring, men ved dens Indflydelse paa Jor- dens systfle Egenskaber samt derved, at den afgiver Kulsyre, Vand og Ammoniak (Salpetersyre), idet den omdannes ved Luftens, Landets og Varmens Indvirkning, faar den stor Betydning for Jorden, og den bidrager saaledes indirekte til Planternes Ernæring. Humusens Omdannelse bliver meget frem- skyndet ved Kalk; der dannes en ftørre Mængde af de nævnte Plantenæringsstosser i en kortere Tid. Den dannede Kulsyre forbinder sig forst med Kalken og danner dels kulsur Kalk og dels tvekulsur Kalk. Den Del af Kulsyren, som ikke bliver bunden paa denne Maade, tjener direkte eller indirekte til Plantevækstens Udvik- ling; direkte som Kulstoskilde for Planterne og indirekte som Opløsningsmiddel for Plantenæringsstofferne. Den Ammoniak, som allerede sindes færdig- dannet i Humusen, frigjores ved Kalken og bliver saa- ledes tilgængelig for Planterne. Det Kvælstof derimod, som endnu er i organist Forbindelse, omdannes ved Kalkens Til- stedeværelse fornemmelig til Salpetersyre, der er overordentlig vigtig for Plantevæksten som direkte Plantencrring. Er Gjodskningen med Kalk meget rigelig, medens Jorden og Planten ikke ere i Stand til at binde den frigjorte Am- moniak, kan der ved Kalken indtræde et Tab af Ammoniak. Jordens Beskaffenhed er saaledes allerede af denne Grund