Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Kalkens Virkning. 179 fuldstændiggjort ad kemisk Vej. Kalkhydratet, det vil sige den Forbindelse, som er opstaaet ved Kalkens Lcestning, er i og for sig tungtoploseligt i Vand, men Noget oplofts dog altid, saa at allerede herved en bedre Fordeling af Kalken i Jorden vil finde Sted. Som Kalkhydrat vil Kalken imidlertid ikke holde sig længe i Jorden; en Del vil nemlig, som vi allerede have set, blive bunden paa anden Maade, og en Del optager snart Kulsyre, hvorved den omdannes til kulsur eller tvekulsur Kalk. Denne sidste Forbindelse er oploselig i Vand, og den fuld- komne Fordeling af Kalken ad kemist Vej skyldes derfor navn- lig Dannelsen as tvekulsur Kalk. Denne inderlige Sammenblanding af Ler, Sand, Humus og Kalk vrrker meget gavnlig paa Jordens fysiske Egenflaber. Lerjordens bindende Beskaffenhed, dens Uigjennemtrcrngelighed for Vand o. s. v. formindskes herved, den bliver skjorere og mere skikket for Plantevæksten. Det Samme gjælder naturlig- vis ogsaa om lette Jorder; men da disse i Forvejen ere til- strækkelig lose, maafke ofte for lose, saa er denne Virkning af Kalken ikke til Fordel for dem. Af den Grund maa Kalknin- gen paa saadanne Jorder ikke være stærk, for at den omtalte Virkning ikke flal vise sig i nogen kjendelig Grad. Kalkens Virkning beror paa, at Leret og den kulsure Kalk ikke forholde sig ens, naar de udtorres, og naar de gjen- nemvædes. Leret udvider sig nemlig ved at blive vaadt, men trækker sig atter sammen ved Udtørring, medens den kulsure Kalk ikke har denne Egenflab. Jo mere los Jorden derfor er, desto lettere kunne Lusten og Varmen trænge ind i den og udove deres gavnlige Virkninger. Kalken vil derfor i denne Henseende virke bedst paa svære, kolde og fugtige Jorder. ß. Virkningen as den Varme, der fremkommer ved de kemiske Omdannelser. Ved enhver kemifl Proces frigjores Varme. Da nu de Omdannelser, som bevirkes i Jorden ved Kalken, ere kemifle 12*