Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Kalkens Anvendelse. 181 meget tilbøjelig til at forbinde sig med Vand til Kalkhydrat og med Kulsyre til kulsur Kalk. Den atmosfærifle Luft inde- holder altid Vand og Kulsyre. Det er nødvendigt at læste Kalken før dens Anvendelse, altsaa at omdanne den til Kalk- hydrat; men det er ikke nødvendigt at omdanne den til kulsur Kalk, hvad der tværtimod er fladeligt; thi alle de tidligere omtalte kemifle Virkninger af Kalken paa Jorden fremkaldes langt stærkere ved Wtskalk end ved kulsur Kalk. Af denne Grund maa det tilraades Jordbruge- ren at læske Kalken og derefter at udstro den paa Jorden saa hurtigt som muligt. Læskningen vil ganske vist foregaa ved Luftens Paa- virkning i Lobet as en vis Tid, men det er altid bedre at udfore den ved en direkte Anvendelse af Vand. Kalken er læsket, naar den er fuldstændig hensalden til et fint Pulver. Ufuldstændig brændt Kalk efterlader ved Læskningen Stykker af Kalksten, og man siger da, at den indeholder mange Sten. 100 Dele brændt Kalk bruge til Læskning omtrent 32 Dele Vand. Udstroningen og Nedpløjningen af Kalken i Jorden bor kun ske i tørt Vejr, da i modsat Tilfælde dens Sammenblanding med Jordbestanddelene ikke vil foregaa fuldstændigt, der tildels kan dannes cementagtige For- bindelser. § 172. C. Kalkgjsdffningens Storrelse. Den Mængde Kalk, som kan anvendes pr. Td. Land, afhænger af Jordens Beskaffenhed og af Klimaet. Den svære Lerjord behover en langt ftørre Mængde Kalk, end den lette Sandjord. Som en passende Mængde anser jeg 11—22 Centner Kalk pr. Td. Land, naar Kalkningen gjentages hvert fjerde Aar.