Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

210 Jordbrændingen. fladelige Virkninger paa Planterne ophæves, medens Jorden samtidig beriges med deres Aflebestanddele. Endnu bor nævnes den Berigelse, som Jorden erholder ved Asken af det benyttede Brændemateriale, saasom Strac, Kvas, Lyng, Torv o. s. v. § 205. B. Fremgangsmaaden ved Lerbromdingen. Man fljelner imellem Furebrænding og Skrælle- brænding. Ved Furebrændingen udgraves paa udyrkede Hjørner og Smaastykker eller paa Forp losningerne Jorden til en vis Dybde, udsættes en kort Tid for Solen og brændes derpaa. Ved Skrællebrændingen flrælles Gronsværen af i tynde Lag, og disse brændes. Brændingen foretages enten i egne, dertil byggede Ovne eller i Dynger. Ovnene ere enten byggede af Mursten eller af Jord og Græstorv; der anvendes dog ogsaa transportable Jernovne. Som oftest benyttes dog Brændingen i Dynger. I dette Tilfælde dannes der paa den flade Jord en keglesormig Bunke af Brændematerialet, og over den lægges et Jordlag af nogle Tommers Tykkelse. Brændematerialet antændes ved Jordover- fladen, hvor man har anbragt en lille Aabning, og naar det er godt i Brand, lægges der mere Jord paa, dog ikke mere, end at Jorden bliver godt brændt igjennem. Man maa for- hindre Flammerne i at slaa igjennem. § 206. C. Gjsdsknmgens Liyrke og Tiden for Brændingen. Gjodflningens Styrke afhænger fornemmelig af Lerjor- dens Beflaffenhed og af dens Virknings Varighed. Skal en Mark fortrinsvis forbedres i sysifl Henseende ved Brændin- gen, hvad der vel altid er en Hovedhensigt, da maa der gives den en stærk Gjodflning.