Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Plantenæringsstosferne og den statifie Regning. 231 Kalk, Kiselsyre, Magnesia, Klor. Jern, Vi maa derfor nu undersøge, hvorledes disse Plante- næringsstoffer forholde sig til den statifie Regning, og vi be- gynde denne Undersøgelse med Kulstoffet. § 223. a. Kulstoffet. Planterne faa deres Kulstof fra den i den atmosfæriske Luft og i Jorden værende Kulsyre. I den atmosfærifle Luft er der med ringe Svingninger ittdenfor bestemte Grænser altid den samme Mængde Kulsyre. Kulsyren i Jorden stammer fra den i den atmosfæriske Luft værende Kulsyre og fra Humusen. Om end den atmosfæriske Luft indeholder en for Planternes Forbrug af Kulstof tilstrække- lig Mængde Kulsyre, saa vilde det bog ikke være rigtigt deraf at drage den Slutning, at Kulstoffet derfor ikke behover at medtages i den statiske Regning. Vore Kulturplanter ere mere eller mindre henviste til at tilfredsstille deres Trang til Kulstof ved Hjælp af Blade og Rodder. Rødderne hente fra Jorden det Kulstof, som hidrører fra Atmosfæren og Humusen. Om ogsaa Luften giver Jorden en vis Mængde af dette Stof, saa gjælder dette ikke om Humusen. Sorges der ikke for en Erstatning af Mulden, saa maa denne efterhaanden blive opbrugt, og dermed den ene Kilde for Jordens Kulsyre udtorres. Staldgjodningen giver en Erstatning for Mulden. Det maa derfor undersoges, om en Beregning her er mulig. Det Jorden ved Afgrøderne berovede Kulstof kunne vi bestemme saa nøjagtigt, som det her er nødvendigt. Hvad der ved Afgrøderne bortføres kan beregnes, hvorimod det Tab, som Mulden lider ved Gjæringen, samt Staldgjodningens Indhold af muldfrem- bringende Stoffer mindre godt kunne beregnes. Staldgjodningen bestaar af Elementerne og Strøelsen; »WWW