Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

36 Jordens Absorptionsevne. 1 Kor Basernes Vedkommende. Absorptionen af Baser foregaar paa dobbelt Maade: a. Ad kemisk Vej, idet de bindes ved vandholdige Sili- cater (Zeolither) og ved Jordens Humusstoffer. b. Ved Fladetiltrækning a. Den kemiske Virksomhed ved Absorptionen. Den største Mængde Baser bliver ved Ab- sorptionen bunden ad kemisk Bej. De vandhol- dige Silicater spille herved Hovedrollen, medens Humussyrerne kun faa en mindre Betydning, nærmest paa Grund af den forholdsvis ringe Mængde, hvori de forekomme i Jorden. Ved vandholdige Silicater — Zeolither — forstaas For- bindelser as kiselsur Lerjord og kiselsurt Jerntveilte med en kiselsur Forbindelse af alkaliske Jordarter (saasom Kalk, Mag- nesia) eller af et Alkali (Kali, Natron, Ammoniak) og Vand. Et bestemt Exempel vil bedst egne sig til al anskuelig- gjore det ovenfor Anførte. Kommer f. Ex. et Kalisalt i Be- røring med en zeolithagtig Forbindelse, der bestaar as kiselsur Lerjord + kiselsur Kalk + Vand, da vil der udtræde Kalk af denne Forbindelse, og denne Kalk forbinder sig med Kali- saltets Syre, medens en tilsvarende Kalimængde indgaar i Forbindelsen i Stedet for Kalken. Til Bevis for, at den nævnte Omsætning vil sinde Sted, samt at Baserne bindes ad kemisk Vej, kan tjene Folgende: 1. Mængden af den oploste Base har ved Forsog med rene Silicater vist sig at være ækvivalent med Mængden af den absorberede Base. 2. Den Kraft, hvormed Jorden fastholder den absor- berede Base, er saa stor, al der udfordres en langt storre Vandmængde til at oplose den igjen end den, hvori den var oploft før Absorptionen.