Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik
Forfatter: Edvard Heiden
År: 1874
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 261
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Magnesia.
49
vandholdige Gibs og findes f. Ex. i Stensalt og^Gtbs-
bjergene.
Den almindelig udbredte, vandholdige, svovlsure
Kalk, som benævnes Gibs, er enten hvid eller farvet. Den
bestaar af 32,56 Kalk, 46,51 Svovlsyre og 20,93 Vand og er
tungtopløselig i Vand.
Gibsen forekommer fornemmelig i de yngre Overgangs-
bjerge samt i Trias- og den tertiære Formation.
Den fosforsure Kalk stal nærmere blive omtalt
under Fosforsyren.
4 42.
4. Magnesia.
Magnesia forekommer som Magnesiahydrat, som kiselsur
Magnesia, alene eller i Forbindelse med andre kiselsure Salte;
endvidere som kulsur og svovlsur Magnesia og som Klor-
magnium.
Af de kiselsme Forbindelser nævnes Talk, Speksten
og Serpentin.
De vigtigste Dobbeltforbindelser (Silicater) af Magnesia
ere allerede omtalte under Kalk. Her nævnes endnu Klo rit.
Den kulsure Magnesia forekommer i ren Tilstand
som Magnesit og i Forbindelse med kulsnr Kalk som
Dolomit.
Mest Udbredt er Dolomiten (Alperne, Tystland, Jura-
bjergene, Thüringerwald 0. s. v.).
Den svovlsure Magnesia (Bittersalt) sindes temme-
lig hyppig, dels i ren Tilstand og dels i Forbindelse med
svovlsure Alkalier og Klormagnium (Kainit—Staßfurt).
4 43.
5. Jern.
Jernet er allerede ofte bleven nævnet som en Bestanddel
i flere af de omtalte Mineralier. Det forekommer forovrigt i
mange forfljellige Forbindelser, af hvilke nævnes: Jernvitriol
(svovlsurt Jernforilte), Brnnjernsten (Jerrikveiltehydrat), Svovl-
4