Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Forfatter: Edvard Heiden

År: 1874

Forlag: Th. Linds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 261

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 286 Forrige Næste
Magnesia. 49 vandholdige Gibs og findes f. Ex. i Stensalt og^Gtbs- bjergene. Den almindelig udbredte, vandholdige, svovlsure Kalk, som benævnes Gibs, er enten hvid eller farvet. Den bestaar af 32,56 Kalk, 46,51 Svovlsyre og 20,93 Vand og er tungtopløselig i Vand. Gibsen forekommer fornemmelig i de yngre Overgangs- bjerge samt i Trias- og den tertiære Formation. Den fosforsure Kalk stal nærmere blive omtalt under Fosforsyren. 4 42. 4. Magnesia. Magnesia forekommer som Magnesiahydrat, som kiselsur Magnesia, alene eller i Forbindelse med andre kiselsure Salte; endvidere som kulsur og svovlsur Magnesia og som Klor- magnium. Af de kiselsme Forbindelser nævnes Talk, Speksten og Serpentin. De vigtigste Dobbeltforbindelser (Silicater) af Magnesia ere allerede omtalte under Kalk. Her nævnes endnu Klo rit. Den kulsure Magnesia forekommer i ren Tilstand som Magnesit og i Forbindelse med kulsnr Kalk som Dolomit. Mest Udbredt er Dolomiten (Alperne, Tystland, Jura- bjergene, Thüringerwald 0. s. v.). Den svovlsure Magnesia (Bittersalt) sindes temme- lig hyppig, dels i ren Tilstand og dels i Forbindelse med svovlsure Alkalier og Klormagnium (Kainit—Staßfurt). 4 43. 5. Jern. Jernet er allerede ofte bleven nævnet som en Bestanddel i flere af de omtalte Mineralier. Det forekommer forovrigt i mange forfljellige Forbindelser, af hvilke nævnes: Jernvitriol (svovlsurt Jernforilte), Brnnjernsten (Jerrikveiltehydrat), Svovl- 4