Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

52 Stenenes og Mineraliernes Forvitring. (1. Ben. Ben bestaa af Band, Lim, Fedt og Benaste. Fosfor- syren ubgjør den vigtigste Bestanddel af Benasken. Nærmere herom i Anden Afdeling. 6. Fosforsyreholdige Minera li er. Om disse flat her blot anføres, at vi allerede kjende et ikke ringe Antal Mineralier, som indeholde Fosforsyre. Selv om disse ikke forekomme mange Steder, bidrage de dog lige- ledes til Fosforsyrens almindelige Udbredelse, hvorfor de her maa antydes. II. Stenenes og Mineraliernes Forvitring. § 47. 1. Almindelige Bemoerkmnger. Bjergarterne bestaa, som alt nævnt, sjældent af et enkelt Mineral, men ere som oftest sammensatte af flere. Evnen til at forvitre er meget forfljellig hos de for- stjellige Mineralier, idet eet Mineral kan modstaa Forvitringen langt stærkere end et andet. Danne flere Mineralier en Sten, da vil denne Kjendsgjerning være meget vigtig for dens For- vitring. Af Kiselsyrens Forbindelser ere de vandholdige langt lettere tilbøjelige til at forvitre end de vandfri. As disse modstaa Glimmerarterne Forvitringen langt stærkere end Feld- spatherne o. s. v. De tunge Metallers lavere Jltforbindelser og Svovl- metallerne, f. Ex. Jernforilte, Svovlkis, optage let Ilt fra den atmosfærifle Luft og overfores derved til en højere Jltforbin- delse (saaledes ilter Jernforilte,sig let til Jerntveilte, as Svovl- kis dannes svovlsur Jernforilte, o. s. v.). Herved bidrage de til de Stenarters Sønderdeling, hvori de forekomme.