Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

68 Jordbunden. Porerne i Jorden udfyldte med Vand, kan Luften ikke trænge ind i tilstrækkelig Grad, og den vil saaledes ikke kunne udove sin velgjsrende og aldeles nødvendige Virkning. Folgen af et stort Vandindhold i Jorden er, at de fleste Planter visne og „gaa ud". Af Alt dette fremgaar det, al en Jord, som besidder en passende Middel- evne til at opsuge og binde Vand, maa egne sig bedst for Plantevæksten. Det maa derfor være Opgaven ved Gjodskningen at formindske denne Evne hos en fugtig Jord og at for øge den hos en for tør Jord. § 66. b. Jordens Evne til at fortætte Vanddampe. Denne Egenflab hos Jorden er allerede omtalt Side 26, idet det tillige blev viist, at den Jord maa anses for mest frugtbar, som besidder denne Evne i højeste Grad. § 67. 6. Jordens Evne til at fortætte andre Luftarter. Ilt, Kulsyre og Ammoniak ere af største Betydning for Jorden. De to forste Stoffer ere uundværlige for Omsæt- ningerne og Sønderdelingerne i den. Kulsyren er desuden af Vigtighed i den dyrkede Jord som Kulstofkilde, og Ammoniak som Kvælstoskilde for Planterne. Forskjellige Jordarter besidde i ftørre eller mindre Grad Evne til at fortætte Luftarter. Denne Evne er desto betydeligere, jo f tørre Overflade Jorden frem- byd e r for Luftarterne, altsaa jo mere fintfordelte dens Bestanddele ere, og jo lavere Temperaturen er.