Kortfattet Gjødningslære og Landbrugsstatistik

Gjsdningens Behandling i Stalden. 85 I Faarestalden kan der derimod anvendes Jord, fordi Faaret kun urinerer i ringe Grad, og en Opsamling af Fugtighed, der vilde trænge ned i Jorden og altsaa foraarsage et Gjodningstab, her ikke er mulig. d. Ved Hesten, Kvæget og Svinet beskytter Bro- lægning ikke heller altid mod Tab, især ikke, naar der til den benyttes let sandet Jord En Brolæg- ning, der gjores i bindende Lerjord, kan anven- des, i modsat Fald er den derimod aldeles forkastelig. Ved at bore ned i brolagte Kostalde har jeg saaledes fundet, at Ajlen var trængt over 6 Fod ned i Grunden. e. Det Materiale til Staldgulv, der fortjener st or st An be fa ling, er Mursten muret i Cement, og det saaledes, at Murstenene i Hestestalden sættes paa Kant og i Kvæg- o g Svinestalden paa Fladen. 4 83. 3. Ltrselskn. a. Halmstroels e. Da det er Stroelsens Bestemmelse at optage Exkremen- terne saa fuldstændigt som muligt, maa der være et bestemt Forhold imellem Exkrementerne og Strøelsen: Jo flere Exkrementer der er, og jo mere Vand de inde- holde, desto mere Strøelse maa der anvendes. Landøkonomiske Forfattere anfore, at der til hver Hest daglig behoves 4—6 Pund Stroelse. Da der imidlertid er et neje Sammenhæng imellem Foderet og Exkrementerne, vil det være rigtigere at tage Foderet som Basis for Mængden af Strøelse. Beregningen viser, at en Tredjedel af Foderes Tor- slof vil være en passende Mængde. Til hvert Stykke Kvæg forlange Landmændene 5—10 Pund Strøelse daglig; men ogsaa her maa en Tredjedel af Foderets Torstof anses som en passende Mængde.