Vejledning Til At Kende Sejlskibe
Med Tekst Og Illustrationer

Forfatter: Carl Hansen

År: 1896

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 629.123.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
51 nerter, navnlig Jagtskonnerter, og mere undtagelsesvis andre Skibe frembyde en lignende Facon af Skroget. Af de ovennævnte Klasser af Skibe er der nogle, som jævnlig ses i vore Farvande, andre, der ere mere eller mindre sjældne Gæster som Pinkeskibe og Polakkaer. En Del af de finske Trælastskibe have Barkentinerigning. Skonner- ter, Barker og Brigger ere de almindeligste; fuldtriggede Skibe ere allerede paa Grund af deres Dybgaaende udelukkede fra mange Sejlløb, og selv i Sundet og Storebælt er et Fregatskib ikke en helt dagligdags Fremtoning. I de smaa Far- vande grassere Jagter, Galeaser og Smaaskonnerter, og en Skonnertbrig, som undtagelsesvis blander sig i deres Selskab, gør ligefrem Indtryk ved sin Størrelse. Orlogsskibene — vi omtale dem kun her for saa vidt de have Sejl- rigning, — kendes paa Splitflaget og Kanonportene, der for det meste ere anbragte i en bred, hvid Stribe langs Skibssiden — »Bredgangen«. Af og til pynte dog ogsaa Koffardiskibe sig med en imiteret Bredgang med paamalede, forlorne Kanonporte. Men Kendetegn er der alligevel nok af; de enkelte Mærssejl, Stage- nes og Brasernes Anbringelse o. s. v. Det kyndige Øje behøver dog ikke al søge efter Enkeltheder; Skibets hele fornemme Holdning og soignerede Ydre røber straks dets Stand. Indenfor hver enkelt Klasse af Skibe møder man en rig Afveksling; det ene Fartøj er ikke som det andet; hvor del ene har et Gaflelsejl, har det andel et Stagsejl; et har høje Master og lave Stænger, paa el andet er Forholdet om- vendt; el har en skarpt tilløbende Stævn, et andet en bredbuet Boug o. s. fr. Men selv Skibe, der ere saa godt som ens byggede og taklede, kunne dog frem- byde et højst forskelligt Ydre. Nogle ere pæne, velholdte og pyntelige, ja lige- frem sirlige; andre have el mere eller mindre forsømt Udseende og bære lyde- lige Spor af slet Behandling bande fra Elementernes og Menneskenes Side, Malingen er skuret af, Sejlene gamle og lappede; de kunne se ligefrem afrakkede ud som Vognmandsheste, der maa slide uden al blive tilbørligt plejede. Korrekt- hed og Pænhed ere dog ikke de Egenskaber, der gøre størst Indtryk paa Skøn- hedssansen; deres Modsætning er ofte mere tiltalende, og vi tilstaa, al vi kunne finde stort Behag i en rigtig gammel »Plimsoller«. Men vi indrømme det fuldt berettigede i, al Sømanden ser ned paa den ikke blot med Ringeagt men ogsaa med Indignation; thi han skal betro sit Liv til den gamle skrøbelige Kasse. Der gives en hel Mængde Benævnelser paa Fartøjer, som ikke ere optagne paa det foranstaaende Skema. Det er navnlig saadanne, der — ialt Fald oprin- deligt — ere ejendommelige for visse begrænsede Lokaliteter. Der er Everten, hjemmehørende paa Elben, et fladbundet Flod- og Fi- skerskib med een jagtrigget Mast, undertiden tillige med en helt agterlig staaende lille Papegøjemast. TEKNISK BIBLIOTEK Danmarks Uk.uske Højskolo 7*