Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
44 VINKELMAALING Billedafstanden vil kunne maales med en Nøjagtighed af Viooo mm, altsaa Vinklen med en Nøjagtighed af 0,7". Istedenfor at ud- male Brændvidde og Skruegangshøjde kan man finde Mikrometrets Konstant for Vinkelmaal ved at indstille det paa to fjærne Punkter,, hvis Synsvinkel man finder ved at maale saavel Afstanden ud til dem som deres indbyrdes Afstand. Fig. 26 SPEJLAFLÆSNING. Ved Galvanometre, hvor en Magnet eller Traadrulle hænger bevægelig om en lodret Axe i et magnetisk Felt, bestemmer man Strømstyrken ved det Moment, der virker paa det ophængte Legeme, og Momentet findes ved den Drejning,. Legemet faar under dets Paavirkning. Men Momentet afhænger foruden af Strømmen ogsaa af Legemets Stilling til Kraftlinierne, og da den forandres ved Drejningen, vil der ikke være Propor- tionalitet mellem Drejning og Strøm. Kun hvis Drejningerne ere meget smaa, kan man regne, at Proportionaliteten er tilstede. Af den Grund og tillige for at opnaa stor Følsomhed er det ønskeligt .rTTTi'i 1 H 1111 11 111111 I I I I 11 un(^er disse og andre lignende Forhold at kunne maale meget smaa Vinkler med stor procentisk Nøjagtighed. Dette sker simplest ved Spejlaflæsning. Paa det ophængte Legeme M an- bringer man et lille lodret stillet Spejl y og retter en vandret Lysstraale derimod. Man iagttager den Retning, i hvilken Spejlet kaster Lyset tilbage. Faar Lege- met og dermed Spejlet en lille Drej- ning, vil den tilbagekastede Lysstraale faa en dobbelt saa stor Drejning, der iagttages, ved at Lyset kastes mod en vandret Maalestok (objektiv Spejlaflæs- ning). Jo længere Maalestokken er fra Spejlet, des større bliver den Længde,, der tjener som Maal for Vinklen. Er Afstanden fra Spejl til Maalestok 1 m, vil en Drejning af Lysstraalen paa i° flytte Lyset 17,45 mm. Da hertil kun svarer den halve Drejning af Spejlet,, vil i Grads Drejning af dette svare til omtr. 35 mm Flytning af Lyset paa