Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

46 VINKELMAALING Fig. 28 I Fig. 28 er M en ophængt Mag- net, et derpaa fæstet Planspejl. Er sN Spejlets Normal, sK Kikkertaxen, vil Vinklen KsN ligge i Indfaldsplanet for det Lys, der kastes mod Kikkerten.. Hvis Linien sn i dette Plan, under samme Vinkel med Normalen som SK, træffer en Delestreg, vil man i Kik- kerten se den Del af Maalestokken, som ligger nærmest omkring Stregen, og denne vil sees at gaa gennem Traad- punktet (Fig. 29). Falder Spejlnormalen i samme lod- rette Plan som Kikkertaxen (Spejlet Maalestokken), vil den Streg, som ligger i dette Plan, vise sig i Traadpunktet; lad det være 45 cm-Stregen. Faar Spejlet derpaa en Drejning <p om sin lodrette Omdrejningsaxe, vil en anden Streg f. Ex. 35 cm vise sig. Vinklen <f> vil da være bestemt ved Længden 45 — 35 = 10 cm. Hvis Maalestokken laa i Højde med Kikkertaxen, vilde Vinklen Ksn være det dobbelte af Spejlets Drejning den ligger imidlertid enten over eller under, hvoraf følger, at Vinklen Ksn s Plan ligger skraat, mens 2 <p er en Vinkel i det vandrette Plan; 2 <p er Projektion af / Ksn. Da imidlertid Maalestokken er vandret, er det netop Projektionen af Ksn altsaa 2 <p man faar bestemt. I det valgte Exempel vil, hvis Afstanden fra Spejlet til det lodrette Plan gennem Maalestokken er 2 m, J JL — , <p=I°25/52z/ Ved den objektive Spejlaflæsning spredes Lyset i alle Ret- ninger fra Maalestokken, hvorfor flere Iagttagere paa en Gang kan følge Spejlets Bevægelse; men deraf følger, at man maa bruge et kraf- tigt Lys. Jo mindre man tager Spejlet af Hensyn til at gøre Op-