Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KRONOGRAFEN
69
Urværket har til Opgave at holde Pendulets Svingninger ved-
lige og at optælle dets Svingninger; viser Uret ah bm cs, da har
Pendulet, hvis det er et Sekundpendul, udført 3600 a 4- 60 b -f- c,
enkelte Svingninger efter Klokkeslettet oA o™ os. Urets Stand er
Forskellen mellem det virkelige Klokkeslet og det, som Uret viser.
Gangen er det Antal Sekunder, som Uret taber i 1 Døgn. Den
er altsaa negativ, hvis Uret vinder.
Penduluret er ikke bekvemt at bruge paa Rejser, fordi det
ikke kan holdes i Gang under Transporten. Gangen vil blive for-
skellig paa forskellige Steder af Jorden, fordi Tyngdekraften for-
andres med Stedet. I transportable Ure (se »Hverdagsfysik« S.
199—212) erstattes Pendulet af et lille Svinghjul (Uroen), som for-
bindes med en lille fin, spiralformet Fjeder, hvorved det faar en
stadig Ligevægtsstilling, om hvilken det kan udføre meget nær
ligetidige Svingninger. Lommeuret kan indrettes som Stoppeur
(Væddeløbsur) til bekvem Maaling af kortere Tidsrum; det for-
synes i den Hensigt med en Mekanisme, der stopper Gangen,
naar det ikke bruges; ved Tryk paa en Knap sættes det i Gang;
ved det næste Tryk standses Uret, og ved et tredie Tryk springe
Viserne tilbage til Nul. Foretager man de to første Knaptryk
henholdsvis ved Begyndelsen og ved Slutningen af det Tidsrum,
der skal maales, kan man bagefter i Ro aflæse dettes Længde.
Ved det tredie Tryk gøres Uret færdig til en ny Iagttagelse.
KRONOGRAFEN. Penduluret med Sekundpendul kan kun
maale hele Sekunder. Forat finde Tidspunktet for en Begivenhed,
der indtræffer mellem to Sekundslag, bruger man Kronografen i
Forbindelse med Uret til Bestemmelse af Brøkdelen af Sekundet.
Kronografen bestaar af et Løbeværk, der trækker et Papirbaand
med nogenlunde jævn Hastighed paa en eller nogle faa cm i Se-
kundet. Hermed er sædvanlig to Elektromagneter bragt i Forbin-
delse paa samme Maade som Elektromagneten i et telegrafisk Mod-
tagerapparat, saa at der sættes et Mærke paa Papirbaandet, naar
Strømmen sluttes en kort Tid i en af Elektromagneterne. Mær-
kerne fra de to Magneter sættes hvert paa sin Side af Papirstrimlens
Midte, hvorved de kunne kendes fra hverandre. Den ene Elektro-
magnets Ledning føres til en med Urværket eller Pendulet forbunden
Strømslutter, saaledes at Strømmen sluttes en kort lid hvert Se-
kund; der afsættes følgelig en Række Sekundmærker paa den ene
Side af Papirsstrimlen. Vil man finde Tidspunktet for en Begivenhed,