Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
KRONOGRAFEN 69 Urværket har til Opgave at holde Pendulets Svingninger ved- lige og at optælle dets Svingninger; viser Uret ah bm cs, da har Pendulet, hvis det er et Sekundpendul, udført 3600 a 4- 60 b -f- c, enkelte Svingninger efter Klokkeslettet oA o™ os. Urets Stand er Forskellen mellem det virkelige Klokkeslet og det, som Uret viser. Gangen er det Antal Sekunder, som Uret taber i 1 Døgn. Den er altsaa negativ, hvis Uret vinder. Penduluret er ikke bekvemt at bruge paa Rejser, fordi det ikke kan holdes i Gang under Transporten. Gangen vil blive for- skellig paa forskellige Steder af Jorden, fordi Tyngdekraften for- andres med Stedet. I transportable Ure (se »Hverdagsfysik« S. 199—212) erstattes Pendulet af et lille Svinghjul (Uroen), som for- bindes med en lille fin, spiralformet Fjeder, hvorved det faar en stadig Ligevægtsstilling, om hvilken det kan udføre meget nær ligetidige Svingninger. Lommeuret kan indrettes som Stoppeur (Væddeløbsur) til bekvem Maaling af kortere Tidsrum; det for- synes i den Hensigt med en Mekanisme, der stopper Gangen, naar det ikke bruges; ved Tryk paa en Knap sættes det i Gang; ved det næste Tryk standses Uret, og ved et tredie Tryk springe Viserne tilbage til Nul. Foretager man de to første Knaptryk henholdsvis ved Begyndelsen og ved Slutningen af det Tidsrum, der skal maales, kan man bagefter i Ro aflæse dettes Længde. Ved det tredie Tryk gøres Uret færdig til en ny Iagttagelse. KRONOGRAFEN. Penduluret med Sekundpendul kan kun maale hele Sekunder. Forat finde Tidspunktet for en Begivenhed, der indtræffer mellem to Sekundslag, bruger man Kronografen i Forbindelse med Uret til Bestemmelse af Brøkdelen af Sekundet. Kronografen bestaar af et Løbeværk, der trækker et Papirbaand med nogenlunde jævn Hastighed paa en eller nogle faa cm i Se- kundet. Hermed er sædvanlig to Elektromagneter bragt i Forbin- delse paa samme Maade som Elektromagneten i et telegrafisk Mod- tagerapparat, saa at der sættes et Mærke paa Papirbaandet, naar Strømmen sluttes en kort Tid i en af Elektromagneterne. Mær- kerne fra de to Magneter sættes hvert paa sin Side af Papirstrimlens Midte, hvorved de kunne kendes fra hverandre. Den ene Elektro- magnets Ledning føres til en med Urværket eller Pendulet forbunden Strømslutter, saaledes at Strømmen sluttes en kort lid hvert Se- kund; der afsættes følgelig en Række Sekundmærker paa den ene Side af Papirsstrimlen. Vil man finde Tidspunktet for en Begivenhed,