Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
76 UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER V. Metoder til Undersøgelse af Legemers Bevægelse. MAALING AF HASTIGHEDER. Et Projektils Hastighed findes ved at maale den korte Tid, Projektilet bruger for at gennem- løbe en Strækning paa nogle Meter; Strækningen maa være saa kort, at Hastighedstabet paa den er saa ringe, at man enten kan betragte Hastigheden som jævn eller dog med tilstrækkelig Sikker- hed kan korrigere for den skete Forandring. Ved begge Ender af den afmaalte Vej udspændes Ledningstraade for elektriske Strømme, som Projektilet skærer over, eller dette bringes paa anden Maade til at afbryde Strømmene. Herved bliver Opgaven reduceret til at maale Tiden mellem de to Strømmes Afbrydninger. Denne Maaling kan foretages med de S. 73 og 74 omtalte Kronografer. Med Boulangé’s Kronograf bruges de to Strømme til at bære Fald- stængerne, med Gnistkronografen bruges de til i Induktionsruller at frembringe de Gnister, der afsætte Tidsmærkerne paa det rote- rende Legeme. Maaling af Projektilhastighed ved det ballistiske Pendul er grundet paa, at man kan beregne Begyndelseshastigheden zz for et Legeme, der stiger og under Stigningen ikke er paavirket af andre arbejdende Kræfter end Tyngdekraften, naar man maaler Stighøjden /z; man har nemlig u = |/2^7z, hvor g er Tyngdeakcelerationen. Da Projektilets egen Stighøjde ikke kan bruges til Maalingen, over- fører man dets Bevægelsesmængde til Pendulets forholdsvis store Masse og maaler dennes Stighøjde. Af den derved fundne Be- gyndelseshastighed for Pendulet kan man regne sig til Projektilets. En Vogns Hastighed kan maales, naar et af Hjulene forbindes med et Tælleværk til Visning af Hjulets Omløbstal. Tælleværket vil give den tilbagelagte Vej lig Hjulets Omløbstal gange dets