Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

RESUMÉ Resultatet af mine Undersøgelser kan kort sammenfattes til føl- gende. Organismen udskiller, som talrige Inanitionsforsøg har vist, stadigt Phosphor under Inanition, og Phosphorudskilningen staar i et temmelig konstant Forhold til den samtidigt udskilte Kvælstofmængde. Naar man tilfører phosphorfrit Fedt og Sukker, formindskes derved Phos- phorudskilningen, og den formindskes i endnu højere Grad ved Tilførsel af phosphorfrit Albumin. Fedt og Kulhydrater og — i endnu højere Grad — Albumin øver altsaa en besparende Indflydelse paa Phosphor- udskilningen. Ved Tilførsel af Fedt og Kulhydrater formindskes denne i et lignende Forhold som Kvælstofudskilningen. Ved kvælstoffri Ernæring har Phosphattilførsel ingen paaviselig Indflydelse paa Organismens Phosphortab lige saa lidt som paa dens Kvælstoftab. Ved passende Tilførsel af phosphorfrit Albumin, Fedt og Kulhy- drater og af Phosphat er Organismen i Stand til at holde sig i Phos- phorligevægt og Kvælstofligevægt (eller til at aflejre Phosphor og Kvæl- stof), den maa følgelig kunne opbygge organiske Phosphorforbindelser af phosphorfri, organiske Stoffer og Phosphat. Det ret konstante Forhold, der er mellem den Mængde af Kvæl- stof og af Phosphor, som Organismen taber ved Inanition og ved Til- førsel af kvælstoffri Føde, ligegyldigt om denne indeholder Phosphat eller ej, taler for, at Phosphoromsætningen væsentligt er knyttet til Om- sætningen af de kvælstofholdige Forbindelser. Phosphorbalancen er saaledes afhængig af de Forhold, hvoraf Kvælstofbalancen afhænger, nemlig af Fødens Calorie- og Kvælstof- indhold. Det har i intet af de foretagne Forsøg været muligt at opnaa Phosphorligevægt ved kvælstoffri Føde, selv om der med denne har været tilført en nok saa stor Calorie- og Phosphatmængde. 5