Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

86 Hjul med skraa Tænder. Naar det gjælder om at til- vejeskaffe en meget nøjagtig Gang, navnlig hvor tillige Hastig- heden er stor, har man brugt Hjul, hvis Tænder ikke ere stil- lede efter Cylinderfrembringerne, men skraat derimod. Formen kan tænkes fremkommen ved, at et almindeligt Hjul skjæres ved Planer J_ Axen i en stor Mængde (m) Skiver, og hver af disse drejes ~ af Stilen i Forhold til den foregaaende, hvorpaa de atter forenes til et eneste Hjul. Bliver Antallet af Ele- menter, m, uendelig stort, faaes et Hjul med skraa (egl. skrue- formede) Tænder. Et saadant Hjulpar (Fig. 123«) vil give en meget jevn Gang, men tillige et betydeligt Sidetryk i Asiernes Understøtninger. Dette undgaaes ved at gjøre Hjultænderne skraa i 2 Retninger (Fig. 123&). At saadanne Hjul kunne give en jevnere Gang end alminde- lige Tandhjul, hidrører fra, at Indgribningen ikke begynder over hele Tandens Brede paa én Gang, men ved det forreste Element af Tanden; efterhaanden komme flere og flere Elementer til at indgribe, en lille Tid indgribes der over hele Tandens Længde, saa ophører Indgribningen efterhaanden, Element for Element, i samme Orden som den begyndte. Samtidig er naturligvis næste Tandpars Indgribning begyndt. Der sker altsaa ikke nogen pludselig Forflyttelse af Indgribningen fra det ene Tand- par til det andet, men Virkningen er mere kontinuerlig, og Gangen derfor ogsaa jevnere end ved almindelige Tandhjul. Fremstillingen af disse Hjul er dog forbundet med saa store Vanskeligheder, at de af denne Grund sjeldnere anvendes. 2) Koniske Hjul. De rullende Flader ere her Kegleflader med fælles Toppunkt C (Fig. 124). Da dette Punkt er fastlig- gende, vil hvert Punkt i Hjulene beskrive en Cirkel, der ligger paa en Kugle med C som Centrum. For at altsaa 2 Punkter, 1 paa hvert Hjul, skulle kunne komme i Berøring, maa de be- væge sig paa samme Kugle om C. 2 sammenhørende Tand- snit faaes altsaa ved at skjære begge Hjul med en Kugleflade om C som Centrum, og Tænderne faaes derefter ved at lade en ret Linie, gaaende gjennem C, glide paa disse Tandsnit. Den yderste saavelsom den inderste Begrændsning for Tænderne burde altsaa være Kugleflader om C. Tandsnittets