Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Pludselig at antage den hele Hastighed. Ved Friktionskoblinger
bortfalder Vanskeligheden ved Igangsætningen, idet Maskinen
ferst lidt efter lidt faar sin Hastighed, medens der sker Glid-
ning mellem Koblingsstykkerne, saa længe den fulde Hastighed
endnu ikke er naaet.
b) Med Tandhjul kan Standsning og Igangsætning ud-
føres ved Forskydning af et Hjul langs sin Axel eller ved For-
skydning af selve Axlen med det derpaa siddende Hjul.
Forskydning af Hjulet paa Axlen kan ske paa samme
Maade, som Forskydning af en udløselig Koblings bevægelige
Del. Fig. 209 viser en anden Maade, der bruges ved mange
Møllekværne. Drevet D paa den Axel, der skal standses, kan
skrues ivejret ved en Møttrik paa den skrueskaarne Axel. Et
hylster li er indskudt mellem Hjulet og Møttrikken. Axlen
^aa naturligvis have en Fjeder, der indgriber i Hjulets Not,
°g denne Fjeder bør ogsaa hindre Hylstret h i at dreje sig.
Maskineriet maa selvfølgelig staa stille, baade under Ind- og
Udrykningen.
Forskydning af Axlen med det derpaa siddende Tandhjul
bruges meget ved Ophejsningsapparater. Fig. 210 viser, hvor-
ledes det kan ske, Axlen A har Tapperne saameget længere
end de tilsvarende Lejer, som det Stykke udgjor, den skal
byttes. Fallen B hindrer Axlen i at forandre Stilling i Utide,
1(^et den med sin Vægt hviler i en Inddrejning paa Axlen.
Skal denne flyttes, maa Fallen først løftes, hvorpaa Axlen for-
bydes, og Fallen lægges ned i en anden af Inddrej ningerne,
s°tn da er kommen for. Paa Figuren er Axlen indrettet til at
Udtage 3 bestemte Stillinger; i den midterste Stilling er der
tilstand, medens der i Stillingen tilvenstre er Indgribning
Mellem Hjulene C og B, i den tilhøjre mellem E og F, sva-
rende til henholdsvis en mindre og en større Hastighed for den
^revne Axel.
Fig. 211 viser en anden Maade, hvorpaa Axlen kan holdes
1 sin Stilling, nemlig ved et Slags omvendt Pendul.
c) Hvor Remme og Remskiver bruges, sker Igangsæt-
og Standsning let paa den tidligere omtalte Maade ved at
flytte Remmen fra en fast til en løs Remskive eller omvendt.