Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
143 Pludselig at antage den hele Hastighed. Ved Friktionskoblinger bortfalder Vanskeligheden ved Igangsætningen, idet Maskinen ferst lidt efter lidt faar sin Hastighed, medens der sker Glid- ning mellem Koblingsstykkerne, saa længe den fulde Hastighed endnu ikke er naaet. b) Med Tandhjul kan Standsning og Igangsætning ud- føres ved Forskydning af et Hjul langs sin Axel eller ved For- skydning af selve Axlen med det derpaa siddende Hjul. Forskydning af Hjulet paa Axlen kan ske paa samme Maade, som Forskydning af en udløselig Koblings bevægelige Del. Fig. 209 viser en anden Maade, der bruges ved mange Møllekværne. Drevet D paa den Axel, der skal standses, kan skrues ivejret ved en Møttrik paa den skrueskaarne Axel. Et hylster li er indskudt mellem Hjulet og Møttrikken. Axlen ^aa naturligvis have en Fjeder, der indgriber i Hjulets Not, °g denne Fjeder bør ogsaa hindre Hylstret h i at dreje sig. Maskineriet maa selvfølgelig staa stille, baade under Ind- og Udrykningen. Forskydning af Axlen med det derpaa siddende Tandhjul bruges meget ved Ophejsningsapparater. Fig. 210 viser, hvor- ledes det kan ske, Axlen A har Tapperne saameget længere end de tilsvarende Lejer, som det Stykke udgjor, den skal byttes. Fallen B hindrer Axlen i at forandre Stilling i Utide, 1(^et den med sin Vægt hviler i en Inddrejning paa Axlen. Skal denne flyttes, maa Fallen først løftes, hvorpaa Axlen for- bydes, og Fallen lægges ned i en anden af Inddrej ningerne, s°tn da er kommen for. Paa Figuren er Axlen indrettet til at Udtage 3 bestemte Stillinger; i den midterste Stilling er der tilstand, medens der i Stillingen tilvenstre er Indgribning Mellem Hjulene C og B, i den tilhøjre mellem E og F, sva- rende til henholdsvis en mindre og en større Hastighed for den ^revne Axel. Fig. 211 viser en anden Maade, hvorpaa Axlen kan holdes 1 sin Stilling, nemlig ved et Slags omvendt Pendul. c) Hvor Remme og Remskiver bruges, sker Igangsæt- og Standsning let paa den tidligere omtalte Maade ved at flytte Remmen fra en fast til en løs Remskive eller omvendt.