Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
skal være, saaledes at derved dannes en cylindrisk Hals til at hvile mod Rullerne. Ved mindre Kraner af denne Slags er ofte et særligt Ap- parat til Kranens Drejning overflødigt; ved større bruges en fastliggende Tandkrands, hvori et paa det bevægelige Kran- legeme siddende Drev indgriber. Ligeledes kan der haves en Plade, hvorpaa Folkene kunne staa. Fundamentet maa selvfølgelig have en Brønd i Midten, hvori Stammen gaar ned. Den maa være tilgjængelig, for at Sporlejet kan blive renset og smurt. En særegen Slags Kraner, som navnlig i Frankrig have vundet endel Udbredelse, er Ne ustad ts Kran. Det ejen- dommelige ved denne ligger i Spillets Konstruktion. Den sæd- vanlige Kjæde med ovale Led bruges nemlig ikke her, men er erstattet ved en Gall’s Kjæde, og Kjædetromlen er samtidig erstattet af et Drev med saa faa Tænder som muligt, og soin indgriber paa Kjædeleddenes Bolte. Herved kommer Kjæde- trækket til at virke paa en meget lille Itadius, og der behøves derfor ogsaa kun ringe Tandhjulsudvexling mellem Kjædedrev og Haandsving, hvorved Spillet simplificeres. Den Del af Kjæden, som ikke bruges, og som jo ved en sædvanlig Kran ligger op- viklet paa Tromlen, bliver her, efterat have passeret Kjædedrevet, skudt ind i et Ror, som gaar op langs Trækbaandene og derpaa bøjer om og gaar ned langs Udlæggeren. Dette vilde naturligvis ikke være muligt ved en almindelig Kjæde, da Leddene i denne vilde skyde sig sammen, men det lader sig gjøre ved en Gall’s Kjæde paa Grund af dennes større Stivhed. Dog have disse Kraner ikke vundet synderlig Udbredelse udenfor Frankrig, vistnok for største Delen paa Grund af at Friktionen er temmelig stor, Leddene blive længere ved Sliddet, saa de ikke passe nøjagtigt paa Drevet, og endelig paa Grund af at en Gall’s Kjæde er mindre bekvem at bruge end en Kjæde med ovale Led, da den kun er bøjelig i én bestemt Plan. Hidtil er det forudsat, at Kranerne bevægedes ved Haand- kraft. Skulle de drives ved Eiementarkraft, medfører dette selvfølgelig nogen Forandring i Konstruktionen, men dog foregaar Beregningen paa ganske lignende Maade som for Kraner til Haandkraft.