Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

 208 3) O semaskiner, som have forskjellige Beholdere eller afdelte Rum der i deres nederste Stilling indtage Vand og løfte sig med dette til den øverste Stilling, hvor Vandet udtommes. Hertil regnes Øse hjul og Spand kj æder, samt endvidere Kjædepuinper og Vandskruer. 4) Kastehjul, som ved at virke paa Vandet med hurtigt omløbende Skovler slynge det i Vejret. 5) Centrifugalpumper, hvori Vandet sættes i Rotation, hvilket fremkalder en Centrifugalkraft, som giver det fornødne Tryk til Vandets Løftning. 6) Apparater med direkte Dampvirkning, hvori Damp bringes til at virke umiddelbart paa Vandet, der skal løftes. Hertil høre Pulsometre og Injektorer. 1) Steinpdpuinper. Til en Pumpe hører Cylinder, Stempel og Rørledning, samt 2 Sæt Ventiler, Suge- og Stigventiler. Stigeventilerne kunne sidde i Stemplet, som da er gjennembrudt, eller de kunne sidde fast paa selve Pumpen, og Stemplet er da ikke gjennem- brudt. Fig. 280—286 vise skematisk de vigtigste Former af Pumper. 280, 281 og 282 have gjennembrudt Stempel; 280 er en Sugepumpe, 281 en Løftepumpe, 282 en Suge- og Loftepurnpe. 283 og 284 have ugjennembrudt Stempel; 283 er en Trykpumpe, 284 en Suge- og Trykpumpe. Alle disse Pum- per ere enkeltvirkende, d. e. de løfte kun Vand for hvert andet Stempelslag. Derimod er 285, der ligeledes har ugjen- nembrudt Stempel, en dobbeltvirkende Suge- og Tryk- pumpe, og endelig er 286, som har gjennembrudt Stempel, en enkelt sugende men dobbelt trykkende Pumpe. Sugehojden. Ved alle de Pumper, der virke sugende, bliver der at bestemme, hvor stor Sugehøjden ter gjøres, altsaa hvor højt Pumpen tør lægges over det nedre Vandspejl. Tænk63 Pumpen saavelsom Rørene fyldte med Vand, og tages ik^e Hensyn til Ventilernes Vægt og Modstanden mod deres Bevæ" gelse, antages Vandet luftfrit, saa at det ikke under formindsk^ Tryk kan udskille Luft, og bortsees fra Vanddampenes Tryk ved den stedfindende Temperatur, saa vil Vandet kunne suges op $ en Højde lig den Vandsøjle, der svarer til Atmosfærens Tryk'