Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

256 (vaade Luftpumper). Dette sidste giver ikke blot en virksom Afkjøling, men medfører desuden en anden Fordel, nemlig den, at det skadelige Rum ved Slagets Slutning staar fuldt af Vand, og dets Virkning derved ophæves, hvilket netop her ved den store Spænding har Betydning. Ved tørre Luftpumper maa man søge at indskrænke det skadelige Rum til det mindst mulige. Cylindren indrettes væsentlig paa samme Maade som ved Blæserne, men have sædvanlig mindre Dimensioner, sjelden mere end 15" Diameter. Stempelhastigheden å 4£' pr. Secund, undertiden indtil 6'. Antal Omdrejninger pr. Minut = 20—50, undertiden mere, indtil 100. Gliderstyring bruges ikke, men saa godt som altid Ventilstyring; Ventilerne gives en ringe Løftehøjde for hurtigt at kunne lukke sig uden stort Lufttab. Sugeventilernes samlede Areal ved hver Ende af Cylindren gjøres mellom | og af Stempelarealet, alt eftersom der bruges stor eller lille Stempelhastigbed. Trykventilerne kunne være endnu mindre. Undertiden har man indrettet Ventilerne saaledes, at de bevæges direkte af Maskinen, naar Stemplets Bevægelse skifter; herved sker deres Bevægelse hurtigere, end naar der først skal dannes et tilstrækkeligt Differenstryk til at bevæge Ventilen. Fig. 323 viser den ved Mont Cenis Tunellens Gjennem- brydning anvendte Kompressor. Den bestaar af 2 enkelt virkende Pumper med Dykkerstein pel, der ligge i Forlængelsen af hinanden, og udgjøre ét Stykke. Figuren viser den ene Pumpe A gjenneinskaaren, den aoden B set udvendig fra. Som A viser, er der i Rummet mellem Pumpens Vægge og Dykker- stemplet en vis Vandmængde; denne er netop saa stor, at den kan udfylde hele det skadelige Rum, naar Stemplet er i sin inderste Stilling, s ere Sugeventiler, t Trykventiler. Fig. 324 viser en anden vaad Luftpumpe af Dubois & Fran- cois. Der indsprøjtes her Vand i Lobet af Stempelslaget, saa at det skadelige Rum ved Slagets Slutning er fyldt med Vand, og en Vandmængde, svarende til Indsprøjtningsmængden, er gaaet med Luften ind i Rørledningen, (hvorfra den maa kunne tappes bort igjen). Sugeventilernes Bevægelse er vist at foregaa paa en ejendommelig Maade. Begge disse Ventiler, «i og «2 ere nemlig forbundne, saa at den ene aabner sig, naar den anden lukker sig, og omvendt. 1 det nu Stemplet fra den i Figuren