Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

67 Ved Bestemmelsen af kx maa det erindres, at Traaden faar endnu en anden Spænding, k2, hidrørende fra Bøjningen om Skiven. Traaden bøjes efter en Krumningsradius = Skivens Hadius 7?, altsaa haves efter den almindelige Bøjningstheori Bøjningsmomentet = El k2I R “ ’ hvor I faaes er Inertimomentet, E Elasticitetskoefficienten. Herved k — ~~ ........... “ 2R (50) Elasticitetskoefficienten E er for Jerntraad omtrent 27000000, altsaa 13500000d 2 ~ R Nu er den tilladelige Spænding for Jerntraad r = 25000 h, Klasticitetsgrændsen naaes først ved 40000 'S, altsaa maa = 25000® ...................(51) ^j- 1350^0-0^ = 25000....................(52) zrcrn /C Herefter kan man nu let finde sammenhørende Værdier af $ °g R, naar en af dem er givet. Ofte kan det have Interesse at faa saa smaa Skiver som Muligt. Man maa da benytte (49), (50) og (51), hvori R, d, og k2 variere, og desuden varierer Q, men istedetfor denne sættes Q = —, hvor q, Modstanden reduceret paa Radius it 1, maa betragtes som konstant. Naar da 6 og kt elimineres °" der af Endeligningen søges Minimum af R ved Variation k2, findes k2 = %.r = 16700 «, altsaa kt = 8300 h i den svagest spændte Part k\ = 4150 8. ^ette fordrer atter if. (50), at Radius R i Skiven gjøres: R = 809 d. ^ette stemmer ogsaa med, hvad der sædvanlig bruges i Praxis,