Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
trum som Indgrebslinie for Tænderne før Centerlinien pas-
seres. Herved faaes en Hypocykloide for Foden af Tænderne
paa Cr og en Epicykloide for Hovedet af Tænderne paa C2.
Det Stykke af Cirklerne, der benyttes som Indgrebslinie, er paa
Figuren angivet med en tykkere Streg. Paa samme Maade ere
de Dele af Tandsnittene, som komme til Indgribning, betegnede.
Man seer, at en Del af Foden paa begge Hjuls Tænder ikke
kommer til Indgribning. Betingelsen for, at det ene Tandpar
skal være i Indgribning, naar det næste begynder, ses at være
den, at det benyttede Stykke af Indgrebslinien rektificeret er
større end Stilen.
Betingelsen for Fæl les hjul er, at de 2 Cirkler og
c2 ere ens for alle Hjulene. Deres Radier og r2 maa da
være ligestore for alle disse Hjul. Rouleaux foreslaar
= r2 = 0.875s....................(55)
Skulle Hjulene være Særhjul kan Formen simplificeres
at tage og r2 = ±R2 (se Fig. 110). Hypo-
cykloiderne blive da som bekjendt reducerede til rette Linier,
stillede efter Radius, og hvert Tandsnit kommer altsaa da til
at bestaa af retliniede, radiære Flanker som Begrændsning for
Foden, og Epicykloider for Hovedet.
For Trætænder indgribende i Jerntænder er det
hensigtsmæssigt at give Trætanden saa simpel Form som muligt,
den ined Lethed bor kunne fornyes. Tillige bor man ikke
liave overskaarne Fibre af Træet hvor der finder Glidning Sted
fra Toppen af Tanden henimod Bunden, hvorved Træet bringes
til at flosse op. Begge Dele opnaaes ved at lade Trætanden
hav.e alene retliniede Flanker, medens Jerntanden faar
epicykloider. Der benyttes altsaa kun 1 rullende Cirkel
llled Diameter = Træhjulets Radius (Fig. 111). Trætanden
taar et lille afrundet Hoved, der ikke kommer til Indgribning,
Jerntanden en tilsvarende Fod, som Figuren viser.
Naar den rullende Cirkel falder sammen ined det ene Hjuls
^elecirkel, faaes et Punkt som det ene Tandsnit og en Epi-
cyk!oide som det andet. Dette benyttes paa 2 Maader, nemlig
^els til Stokkedrev og dels til visse Hjul i Dunkrafte o. Ign.,
*lvor der ønskes et meget ringe Tandantal.