Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
MANUFAKTURVARER.
500—1,500 spindler dd. Vognen bevæger sig paa jernskinner ca. l.b m
væk fra stativet, saaledes at der ved spindelens arbeide spindes et lige-
saalangt traadstykke. Ved vognens tilbagegang bliver det spundne
traadstykke opspolet paa en kort papirhylse.
Hver spindel dd (fig. 93) faar ved en fællea trommel e en meget rask
dreining (4,000—10,000 pr. minut). Lodret paa alle traade (altsaa lodret
paa papiret) ligger to tynde snorer, der holdes og føres af to bevægelige
bøiler. Af disse snorer føres den ene af bøilen f og løber under alle
traade, medens den anden g løber over alle traade.
Fig. 93.
I. Skema over en selfactor i udløbsstillingen, spindende. II. Selve spindelen i
indløbsstillingen, opspolende. (Efter Spennbath).
Ved arbeide med denne maskine kan man i grundtrækkene skille mel-
lem fire stadier: 1. Ved udløbet ligger traadene som tegnet i I, hvor hver
traad bliver holdt paa spidsen af sin spindel og paa saadan maade, at spin-
delens dreining overføres paa traaden, hvorved den altsaa bliver spundet.
2. Ved den yderste ende af sin bane bliver vognen staaende stille samtidig
med strækværket. Spindelen dreier sig stadig rundt for at give traaden
en eftersnoning „skarpsnoningen“. 3. Strækværk og vognen staar fremdeles
stille, medens spindelen dreier sig nogle omgange tilbage. Samtidig tryk-
ker bøilen g traaden, der nu er bleven siak, nedover paa spindelen (stil-
ling II). 4. Vognen gaar indover; (strækværket staar fremdeles stille).
Spindelen dreier sig som i stadierne 1 og 2, hvorved det spundne traad-
stykke opspoles paa spindelen. De to bøiler f og g forandrer derunder
langsomt stilling saaledes, at opspolingen sker jevnt. Alle bevægelser fore-
gaar selvvirkende, deraf navnet „selfactor“.
Selvfactoren leverer mule garn (muletwist) opviklet paa træ- eller
papirruller (cops), der nedad løber ud i en stump og oventil i en spids
kegle. De danner ligesom de fra ringmaskinen med indvendig papir-