Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 215 over rullen e og er forblindet med trædeskamlerne og f2. Ved deres hjælp kan skafterne afvekslende hæves og sænkes. Fra skafterne gaar rendingen gjennem vævskeen g, en slags kam, som kan bevæge sig paa hængsler ved i; skytlen er k, som løber mellem de delte ren- dingstraade og fører islætstraaden ind. Naar skyttelen har passeret, trækker væveren vævskeen til sig, hvorved islætstraaden bliver tryk- ket tæt ind til det allerede færdige væv. Derpaa kastes vævskeen til- bage, over- og underskafterne skifter plads ved trædning paa skam- lerne, skytlen passerer igjen nu i modsat retning, vævskeen trækkes til o. s. v. Paa denne maade kommer islætten til at danne en fort- løbende traad, der skiftevis gaar fra høire til venstre og fra venstre til høire. Rendingstraadene kommer derved til at bugte sig paa langs af tøiet skiftevis over og under islætstraadene. Det saaledes lidt efter lidt fremkomne tøi løber over brystbommen l, foran hvilken væveren sidder paa en liden stol o, til tøibommenm. Med armen n kan denne fra tid til anden dreies noget, forat det fremkomne tøi kan opvikles, hvorved der samtidig fra rendingsbommen kommer et tilsvarende stykke bliver en aabning, som det kan sees i rendingstraad. Islætstraaden indskydes ved hjælp af skytlen mellem de frembragte aabninger mellem løftede og sænkede rendingstraade. Disse er for glatte tøiers vedkommende delt i to grupper lige og ulige traade. bestaar, som fig. 112 viser, spændt traade, de saakaldte „hovler“ l, som hver paa midten er forsynet med et øie a. I vort tilfælde løber de ulige rendingstraade gjen- nem øinene paa det forreste skaft Sj (1, 3, 5 o. s. v.); de Uge rendingstraade gaar gjennem øinene paa det bagerste skaft s2 (2, 4, 6 o. s. v.). Naar det forreste skaft sænkes, og det bagre hæves, saa sænkes derved samtlige ulige rendings- traade, og de lige hæves saaledes, at der mellem dem fig. 111. Skafterne hver af to træstave, hvorimellem der er Til føring af skytlen gjennem den dannede aabning tjener et eget drivværk, som sees forfra i fig. 113 (denne svarer til delene g, h og i hos fig. 111. Rammen er ophængt, som nævnt, ved oog bærer den egentlige vævske bb; ved dennes begge ender ligger skyttelkasserne kk. I disse befinder der sig en bevægelig driver t, som ved snoren s er