Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

224 MANUFAKTURVARER. B. Flerskaftede og mønstrede tøier. Dreil er glat, stribet eller forsynet med simple, retliniede mønstre. Hertil hører: bolster, dugdreil og haandldædedreil. Damast (eller damask) har de mest forskjelligartede tegninger, der paa den ene side fremkommer glinsende. Den er enten helt bleget eller halvbleget, saa mønstrene fremtræder hvide paa graalig bund; benyttes meget til bordduge. 3. Uldtøier. Fig. 117. En kardeborre. (Efter Löwenthal). Efter det anvendte materiale i fabrikationen og udseendet skjelner man mellem kåre garn s- og kam garns tøier. A. Karegarnstøier. Disse tøier væves gjerne lærredsagtig eller kipret. De bliver næsten altid valket, ruet og skaaret og sammenfattes under navnet klæde. Fabrikationen af klæde foregaar paa egne 2—3.5 ni brede stole, idet tøiet holdes løst. I kanten indvæves en ca. 2 cm bred strimmel af grovere garn. Af dette raaklæde fjernes alle n upper, og andre feil udbedres, hvorefter det vaskes og valkes. Dette gjøres i specielle valkemaskiner, hvor tøiet tilsat en blanding af valkejord (ler), sæbe og raadden urin bearbeides med slag og klem i flere timer. Herunder kryber tøiet ind til 2/s indtil J/2 af den oprindelige bredde og forkortes ogsaa betydelig i længde. Herved danner fibrerne en tæt filt paa overfladen. Det valkede tøi spændes nu paa rammer og tørres. Nu følger tuningen, hvor- til mest benyttes frugthovederne af vævertistel »karde- borrer« (dispacus fullonum fig. 117) eller eftergjorte metalkarder. Disse kårder er befæstet paa egne rumaski- ner og kan gjøre et tøi, som løber over dem, meget ru. De fremstaaende fibrer er imidlertid af forskjellig høide og maa afskjæres. Dette gjøres nu oftest med en hori- sontal skjæremaskine (fig. 118), som er forsynet med spiralförmige knive. Tøiet gaar over en metalkant under de skarpe roterende knive. Fibreenderne afskjæres, og der fremkommer et regelmæssigt »dække«, der hindrer, '• at selve traadene kan sees; dette indtræffer først, naar tøiet bliver meget slidt (»luvslidt«), Tilsidst bliver tøiet damp et (deka- teret), børstet, presset og ofte gjentagende patineret (en slags frisering), hvorved overfladen bliver pelsagtig kruset og løs (f. eks. paa mange vinterfraktøier). Til karegarnstøier hø- rer : Fig. 118. En skjæremaskine. (Efter Löwenthal). Egentligt klæde, som er lærredsvævet o sterkt valket.