Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 227 deligste sort. De tykkeste kaldes poult de soie. Gros grain er en sort poult de soie, hvis islæt er af tvundet (flerdobbelt) bomuldstraad. Popelin har rending af silke og islæt af floretsilke, kamgarn eller, mohair. Kame lot er en let sort gros de Naples, hvor rendingen er af to forskjellige farver, medens islættet er af en tredie farve, saa tøiet faar et flammet udseende. Foulard til halstørklæder, lommetørklæder o. s. v. har rending af raasilke og islæt af floretsilke. Tøiet bliver kogt, farvet og trykket. Klædesgaze er gjenemsigtig og af raasilke. Stramin bestaar af bomuldsgarn, der er skrueformig omspundet med silke. Krep (krepflor) er af ukogt silke og løs. Ved en egen operation (krepning) forsky ves islættraadene slangeagtig. b) aabne gazeagtige tøier har korsrending. Hertil hører gaze å tour, anglais, barege, speilflor o. s. v. B. Flerskaftede silketøier. Serge, Levantine, croisé (8-skaftet), ture, satin de Chine, drap de soie (sterkt, læderagtig) bornbasin (til hatter) 'o. s. v. Af atlas (8-skaftet al bédste organsin) skjelner man mellem svær og let. Bas tard atlas er 5-skaltet satin; de tarveligste sorter har bomulds- islæt. C. Mønstrede eller (abonnerede stoffer. Hertilhører: blandede silkestoffer, der paa grund af sine langs- og tvergaaende striber eller ribber maa siges at indeholde forskjellige af de før nævnte silkestoffer paa samme tid. (Atlas med croisé- eller taftribber, gaze med atlasribber o. s. v.). Endvidere tøier med ejen- dommelige traadslyngninger, som f. eks. droguet, chagrin, satinet, rips o. s. v., smaamønstret som Parisienne, fa^onneret Levan- tine etc. og dam ask vævede tøier med stort mønster. D. Fløielsagtige stoffer. Hertil regner man: uopskaaret fløiel, egentlig fløiel og plysch; den sidste er mere langluvet end almindelig fløiel. Fe lp el eller hatteplysch anvendes til floshatter. En betydelig artikel i vore dage er desuden silkebaand, hvis benævnelse i almindelighed falder sammen med de før nævnte. Silkestoffer tilsættes ofte ca. 100% og mere med fremmede stoffer, forat de kan blive ty n gere. Enkelte sorter silkegarn tilsættes sin fler- dobbelte vegt med saadanne vegtforøgende stoffer. Hertil benyttes gjerne forskjellige metalsalte, garvestoffer oljer o. s. v. Saadan behandling