Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 251 delt over hele tversnittet (f. eks. hos poppel), eller de er kun tydelige i vaarveden i hver aarring, saa de kommer til at ligge ringförmig (f. eks. hos eg). Radial- og tangentialsnit viser overensstemmelser med det tid- ligere nævnte eksempel. De tropiske løvtræer har paa tversnittet ingen tydelige aar- ringer. Dette kommer deraf, at paa grund af klimaet vokser træet jevnt i tykkelse hele aaret igjennem. De forskjellige træsorters bygning viser sig bedst, naar man betragter tynde snit under mikroskopet. Naaletræ bestaar i almindelighed kun af lange, parallelt med aksen liggende, tilspidsede træ cel I er eller t ra- ch eider, hvis vægge viser en eller to rækker ringe med et indvendigt hul, der paa tvert ser ud som en prik, hvad lettest kan sees i et radial- snit (fig. 131 ^4). Lodret paa tracheiderne løber marvstraalerne som baand, dannet af langstrakte celler. I naaletræ er der endvidere mellem- rum mellem cellerne, delvis fyldt med harpiks, de saakaldte harpiks- gange. Paa et tversnit ser man tydelig, at tracheiderne ligger i nok- saa regelmæssige, radiale rækker, og at vaarvedens tracheider er store og tyndvæggede, medens høstvedens er trange og tykvæggede (fig. 132). Løvtræernes ved er mere indviklet i sin bygning. De inde- holder vide rør med prikkede vægge, træ kar rene (tracheer) og smale tracheider med prikkede rund- celler, endvidere tykvæggede træ- fibrer (libriform) med smalt lumen og langagtige, gjerne prikkede pa- renchymceller, som danner træ- parenchymet. Marvstraalerne er som hos naaletræer, dog i alminde- lighed noget bredere, og dannet af mange cellerækker. Fig. 133 viser f. eks. træ af poppel i tversnit med sine spredte porer. Beskaffenheden og anordningen af disse elementer hos de enkelte træsorter er meget forskjellige, og herpaa lader de tal- rige træsorter sig adskille ved mi- kroskopets hjælp. Fig. 134 viser tversnit af eg. I chemisk henseende be- staar vedens cellevægge af cellu- lose sammen med lignin eller træstof. Disse to danner den egent- lige træsubstans, der imidlertid altid Fig. 132. Tversnit gjennem granved (200 g. forst.). Frh vaaived, Hh høstved, Jg aarring, trd tracheider, gt rundceller med prik, M marvstraaler indeholdende harpiks- klumper hs. (Efter Hassac).