Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 275 stram og sættes i bevægelse ved spændvalserne 2 2. Den svarer til dækkelen i haandpapirformen og hindrer, at vellingen flyder ud over kanterne af dugen. Hele denne del af maskinen sættes ved egne indretninger i rystende be- vægelse for at frembringe den nødvendige forfiltning af fibrerne paa dugen. Medens dugen bevæger sig fremover med den vaade papirmasse, flyder en stor del af vandet bort igjennem dugen, saaat vellingen efterhaanden bliver tættere og fastere og gaar over til en papirflade. Tykkelsen af papiret af- hænger af den hurtighed, hvormed dugen bevæger sig fremover; jo hurtigere, desto tyndere bliver papiret. Paa sin videre vei gaar dugen over sugekassen li, hvoraf luften suges ud; herved fjernes yderligere vand fra papiret; derefter kommer dandy- valsen i. Denne bærer paa overfladen ophøiede tegninger eller skrifttræk, som presser sig ned i den endnu meget bløde papirflade og saaledes frem- bringer „vandmærker“. Den anden del II („gusken") bestaar af en stor med filt overtrukken valse j („guskevalse“). Som ved en trykvegt presses fast mod den fremdeles paa dugen hvilende papirflade. Straks efter valsen forlader papiret dugen og optages af en endeløs filt, vaadfilten II, (der ledes over spændvalserne 3 3), som fører det gjennem vaadpressen III/s valser k k. Paa den anden vaadpresse III2 fortsættes udpresning af vand. Her fører en ny vaadfilt m m med sine spændvalser 4 4 papiret gjennem valserne k k. Nu gaar den tilstrækkelig faste papirflade uden underlag til tørre- delen IV, der bestaar af en række store ophedede tromler —1?3: (de al- mindelige maskiner har 6—16 saadanne). Tørrefilte o o ledet af spænd- valser 5 5 trykker papiret mod tørretromlerne. Disse ophedes gjennem dampledningen u. Det tørre papir gaar nu til glatteværket V mellem de ophedede valser pp og derpaa til beskjæringsapparatet VI over førings- valserne q q, hvor papirets ujevne kanter bortskjæres af de runde knive r. Paa papirvinden s eller paa en valse bliver saa papiret oprullet. Paa. denne maade kan papirets længde i maskinen være indtil 50 m. Med en bredde af 1.5 — 3 m kan der af tynde papirsorter pr. minut leveres omtr. 50 m, af tykkere sorter 20—30 m, i 24 timer omtr. 10 000 kp papir. Saadanne papirmaskiners detaljer kan dog være meget forskjellig anordnede. Det fremstillede maskinpapir bliver i almindelighed oprullet paa træ- valser i en længe af 8 km og er f. eks. til avistryk paa rotationspresser uden videre brugbart. For de fleste andre øiemed maa det imidlertid underkastes en del efterbearbeidelse. Efterarbeiderne. Hvis man ikke har limet selve massen, maa det færdige papir limes med dyrisk lim; dette finder altid sted ved haandarbeide; ved maskinarbejde kun da, naar man vil fremstille et særlig godt papir. I sidste tilfælde føres det endeløse papir gjennem en limopløsning og der- efter over en kompliceret række tørrevalser, hvorved limet tørres meget langsomt. For at faa papiret glat maa man satinere det paa egne kalan- dre, der er store maskiner med 6—10 over hinanden liggende valser. De er afvekslende glat polerede jernvalser h h Hg. 144 og papirover- trukne valser p p. Mellem disse gaar det svagt fugtede papir og bliver