Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
294 METALVARER. En støbepande med gaffelhaandtag. (Efter Hassac). pelovn de saakaldte flammeovne; de har en stor horisontal flade, hvorover flammen staar. Til smeltning af smaa mængder støbejern, særlig til støbestaal, benyttes grafitdigler. Støbningen. Det smeltede metal bringes i støbepanden til formen. Ved mindre mængder benyttes haandpanden (fig. 154). Ved større mængder føres jernet i kran pan der, som er store med ler udforede støbepander, der føres af kraner. Formen fyldes til ifyldningshullets rand, forat der skal være nok jern til en fuldstændig udfyldning af formen trods sammentrækningen ved afkjølingen. 154 Efterat metallet er fuldstændig afkjølet, bliver formen revet op resp. ||i df' iff y— * taget fra hinanden, hvorpaa den støbte gjenstand befries for støbesand. Den tapformige forhøining fra ifyldnings- hullet bliver slaaet af, hvorefter „støbe- sømmen“, som er fremsprunget fra formdelenes berøringslinie, affiles. Til fuldstændig rensning af den støbte gjenstand bliver den pudset paa sandstraalemaskinen, hvor kvartssand bliver slynget mod gjen- standen med luft eller damp. For at gjøre gjenstanden blødere og saa- ledes mere skikket for den følgende bearbeidelse, bliver den gjerne adu- ceret o: svagt giødet i et indifferent pulver og derefter langsomt af- kjølet. Herved dannes graat rujern. Man er ogsaa istand til som før nævnt at overføre gjenstandenes overflade til staal ved ophedning i et „cementeringspulver“, der mest er jernoksyd i form af rødjernsten, eller man kan gjøre den helt igjennem sinedbar (smedbart støbegods). Cementeringspulverets surstof virker oksyderende paa støbejernets kul- stof, hvorved gjenstanden bliver kulstoffattigere og dermed smedbar. Af støbejern fremstiller man en mængde forskjellige maskindele, særlig stativer og hjul, krydsningsstykker til jernbaneskinner, ovnsdele eller hele ovne, gitre, gravkors, figurer, gryder o. s. v., o. s. v. Af staal fremstilles der ved støbning kanoner (Krupp i Essen) og pantserplader, forskjellige maskin- og lokomotivdele, skibsdele, hjul o. s. v. I den sidste tid er det lykkedes ved hjælp af aluminium at fremstille smedejern direkte af malmene; dette kan saa direkte støbes (Goldschmidts methode), en meget støbe. Aluminium forbinder sig med ertsens surstof under udvikling af høi temperatur, hvorved jernet bliver frit og lader sig ganske godt 2. Bearbeidelse paa grundlag af delbarheden. Maskindele af støbejern og mange andre støbejernsgjenstande maa som oftest efter støbningen bearbeides paa forskjellig maade paa over- fladen, før man faar den endelig forønskede form. Dette kan ske ved at borttage enkelte partier af overfladen ved filing eller med staalmeisler,