Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
METALVARER.
En støbepande med gaffelhaandtag.
(Efter Hassac).
pelovn de saakaldte flammeovne; de har en stor horisontal flade,
hvorover flammen staar. Til smeltning af smaa mængder støbejern,
særlig til støbestaal, benyttes grafitdigler.
Støbningen. Det smeltede metal bringes i støbepanden til formen.
Ved mindre mængder benyttes haandpanden (fig. 154). Ved større
mængder føres jernet i kran pan der, som er store med ler udforede
støbepander, der føres af kraner. Formen fyldes til ifyldningshullets
rand, forat der skal være nok jern til en fuldstændig udfyldning af
formen trods sammentrækningen ved afkjølingen.
154 Efterat metallet er fuldstændig
afkjølet, bliver formen revet op resp.
||i df' iff y— * taget fra hinanden, hvorpaa den støbte
gjenstand befries for støbesand. Den
tapformige forhøining fra ifyldnings-
hullet bliver slaaet af, hvorefter „støbe-
sømmen“, som er fremsprunget fra
formdelenes berøringslinie, affiles. Til
fuldstændig rensning af den støbte gjenstand bliver den pudset paa
sandstraalemaskinen, hvor kvartssand bliver slynget mod gjen-
standen med luft eller damp. For at gjøre gjenstanden blødere og saa-
ledes mere skikket for den følgende bearbeidelse, bliver den gjerne adu-
ceret o: svagt giødet i et indifferent pulver og derefter langsomt af-
kjølet. Herved dannes graat rujern. Man er ogsaa istand til som før
nævnt at overføre gjenstandenes overflade til staal ved ophedning i et
„cementeringspulver“, der mest er jernoksyd i form af rødjernsten, eller
man kan gjøre den helt igjennem sinedbar (smedbart støbegods).
Cementeringspulverets surstof virker oksyderende paa støbejernets kul-
stof, hvorved gjenstanden bliver kulstoffattigere og dermed smedbar.
Af støbejern fremstiller man en mængde forskjellige maskindele,
særlig stativer og hjul, krydsningsstykker til jernbaneskinner, ovnsdele
eller hele ovne, gitre, gravkors, figurer, gryder o. s. v., o. s. v. Af staal
fremstilles der ved støbning kanoner (Krupp i Essen) og pantserplader,
forskjellige maskin- og lokomotivdele, skibsdele, hjul o. s. v.
I den sidste tid er det lykkedes ved hjælp af aluminium at fremstille
smedejern direkte af malmene; dette kan saa direkte støbes (Goldschmidts
methode),
en meget
støbe.
Aluminium forbinder sig med ertsens surstof under udvikling af
høi temperatur, hvorved jernet bliver frit og lader sig ganske godt
2. Bearbeidelse paa grundlag af delbarheden.
Maskindele af støbejern og mange andre støbejernsgjenstande maa
som oftest efter støbningen bearbeides paa forskjellig maade paa over-
fladen, før man faar den endelig forønskede form. Dette kan ske ved
at borttage enkelte partier af overfladen ved filing eller med staalmeisler,