Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 MATERIALVARER. 355 sten frigjøres herved salpetersyren (NaNO3 + H2SO4 = NaHSO4 4- HNO3). De undvigende dampe fortættes i forlag dannet af dobbelt tabu- lerede stentøisbeholdere (Woulfske flasker). Fig. 189 viser et salpetersyreverk. A er 3 m lange støbejernscylindre (retorter). B er forlagene (bonbonnes), hvori syredampene kondenseres. Salpetersyrling, under- salpetersyre o. s. v., der ikke kondenseres, opsamles i taar- net D, hvorigjennem der risler vand, som opløser disse gaser og overfører dem til fortyndet salpetersyre, der sam- ler sig i beholderen C. Den salpetersyre, der kondenseres Fig. 189. Salpetersyreverk. i de retorterne nærmest staaende forlag, bliver delvis forurenset med svovlsyre, de længst bortliggende med klor; i de midtre bliver der om- trent ren salpetersyre. Adskillige forbedringer er i den sidste tid gjort for at faa særlig sterk syre. Egenskaber. Salpetersyre er en farveløs væske af sp. v. 1.55 og kgp. 86°. Den er sterkt ætsende og har en eiendornmelig stikkende lugt. Paa organiske stoffer (f. eks. huden, negle o. s. v.) virker den, saa der danner sig forskjellige nitroforbindelser, der er gule. Den trækker fug- tighed af luften og bliver af lyset gulfarvet (af udskilt undersalpetersyre, der imidlertid kan fjernes ved ophedning og gjennemblæsning af luft). Med undtagelse af guld og platinametallerne angriber salpetersyre alle metaller; den danner som regel opløselige salpetersure salte (nitrater); dette er dog ikke tilfældet med tin og antimon, hvis fremkomne oksyder er uopløselige. Salpetersyre er et meget kraftigt oksydationsmiddel. Skede vand, af det tyske „Scheidewasser“, (da man ved dets hjælp kan adskille guld og sølv, idet det opløser det sidste), er en fortyndet salpetersyre (sp. v. 1.19—1.25). En sterkere syre 1.35—1.45 kaldes undertiden dobbelt skede vand. Rød rygende salpetersyre indeholder opløst undersalpetersyre (NO2) og afgiver for en del denne i luften; den virker endnu kraftigere oksy- derende end aim. salpetersyre. De almindeligste f o ru rensninger er saltsyre og svovlsyre. Disse kan erkjendes ved til sterkt fortyndet sal- petersyre at sætte en opløsning af sølvnitrat resp. klorbarium. Der frem- kommer i tilfælde hvide bundfald. Salpetersyre forsendes i stentøi- eller glasballoner af 50—80 kg-, tildels ogsaa i stentøikrukker å 30 kg, og bør helst være omgivet af et mindst ligestort volum af tør infusoriejord, slaguld eller andre passende, mineralske substanser.