Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MATERIALVARER.
355
sten frigjøres herved salpetersyren (NaNO3 + H2SO4 = NaHSO4 4-
HNO3). De undvigende dampe fortættes i forlag dannet af dobbelt tabu-
lerede stentøisbeholdere (Woulfske flasker).
Fig. 189 viser et salpetersyreverk. A er 3 m lange
støbejernscylindre (retorter). B er forlagene (bonbonnes),
hvori syredampene kondenseres. Salpetersyrling, under-
salpetersyre o. s. v., der ikke kondenseres, opsamles i taar-
net D, hvorigjennem der risler vand, som opløser disse
gaser og overfører dem til fortyndet salpetersyre, der sam-
ler sig i beholderen C. Den salpetersyre, der kondenseres
Fig. 189.
Salpetersyreverk.
i de retorterne nærmest staaende forlag, bliver delvis forurenset med
svovlsyre, de længst bortliggende med klor; i de midtre bliver der om-
trent ren salpetersyre. Adskillige forbedringer er i den sidste tid gjort
for at faa særlig sterk syre.
Egenskaber. Salpetersyre er en farveløs væske af sp. v. 1.55 og
kgp. 86°. Den er sterkt ætsende og har en eiendornmelig stikkende lugt.
Paa organiske stoffer (f. eks. huden, negle o. s. v.) virker den, saa der
danner sig forskjellige nitroforbindelser, der er gule. Den trækker fug-
tighed af luften og bliver af lyset gulfarvet (af udskilt undersalpetersyre,
der imidlertid kan fjernes ved ophedning og gjennemblæsning af luft).
Med undtagelse af guld og platinametallerne angriber salpetersyre alle
metaller; den danner som regel opløselige salpetersure salte (nitrater);
dette er dog ikke tilfældet med tin og antimon, hvis fremkomne oksyder
er uopløselige. Salpetersyre er et meget kraftigt oksydationsmiddel.
Skede vand, af det tyske „Scheidewasser“, (da man ved dets hjælp
kan adskille guld og sølv, idet det opløser det sidste), er en fortyndet
salpetersyre (sp. v. 1.19—1.25). En sterkere syre 1.35—1.45 kaldes
undertiden dobbelt skede vand.
Rød rygende salpetersyre indeholder opløst undersalpetersyre (NO2)
og afgiver for en del denne i luften; den virker endnu kraftigere oksy-
derende end aim. salpetersyre. De almindeligste f o ru rensninger er
saltsyre og svovlsyre. Disse kan erkjendes ved til sterkt fortyndet sal-
petersyre at sætte en opløsning af sølvnitrat resp. klorbarium. Der frem-
kommer i tilfælde hvide bundfald. Salpetersyre forsendes i stentøi- eller
glasballoner af 50—80 kg-, tildels ogsaa i stentøikrukker å 30 kg, og
bør helst være omgivet af et mindst ligestort volum af tør infusoriejord,
slaguld eller andre passende, mineralske substanser.