Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
364 MATERIALVARER. kalkhydrat. Klorkalk er et udmerket blege- og desinfektionsmid- del. Da det har en varierende gehalt af virksomt klor, og det kun er denne, der er værdibestemmende, sælges altid klorkalk efter analyse. Dens indhold af virksomt klor, gjennemsnitlig 30—36 %, udtrykkes i England, og tildels i Tyskland og Frankrig procentvis. I Frankrig og flere steder i Tyskland betegnes den ogsaa ved angivelse af det antal liter klorgas (ved 0° og 760 mm’s barometerstand), der kan frigjøres af 1 kg klorkalk; (antal grader Gay-Lussac). Fig. 192. Apparat til klorkalkfabrikation. B sandstensbeholder til klorudviklingen, p og q aabninger til indbringelse af brunsten og saltsyre, xy damptilførsel, b vaske- flaske, C klorabsorptionskammer, g1 trækkanal for overflødigt klor. Englands produktion var i 1888 142,000 t og prisen omtr. 100 kr. pr. t. Siden 1902 er prisen sunket meget sterkt. Nye elektrolytiske methoder til klorudviklingen fremkommer stadig. Klorsurt kali. (KCIO3, kaliumchlorat, oxymuriate of potash, chlorate de potasse). Dette salt faar man ved at lede klorgas til en varm opløsning af kalihydrat eller potaske (6K0H 3C12 = 5KC1 -|- KC1O3 -|- 3H2O) eller ved at lede klor til en blanding af kalk, klorkalium og vand. Det frem- komne salt renses ved omkrystallisation. Klorsurt kali danner svagt perlemoderglinsende, hvide, gjennemskin- nelige krystalblade af kjølende, ubehagelig smag; det holder sig godt i luften og er tungt opløseligt i koldt vand, men let i varmt vand. Ved ophedning spaltes det og afgiver surstof. Det er et kraftigt oksyda- tionsmiddel. Sammen med let brændbare stoffer (f. eks. kul, svovl, fosfor, organiske stoffer som sukker, stivelse o. s. v.) danner det yderst farlige blandinger, der eksploderer ved antændelse og ofte bare ved stød.