Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
MATERIALVARER.
kalkhydrat. Klorkalk er et udmerket blege- og desinfektionsmid-
del. Da det har en varierende gehalt af virksomt klor, og det kun er
denne, der er værdibestemmende, sælges altid klorkalk efter analyse.
Dens indhold af virksomt klor, gjennemsnitlig 30—36 %, udtrykkes i
England, og tildels i Tyskland og Frankrig procentvis. I Frankrig og
flere steder i Tyskland betegnes den ogsaa ved angivelse af det antal
liter klorgas (ved 0° og 760 mm’s barometerstand), der kan frigjøres af
1 kg klorkalk; (antal grader Gay-Lussac).
Fig. 192.
Apparat til klorkalkfabrikation. B sandstensbeholder til klorudviklingen,
p og q aabninger til indbringelse af brunsten og saltsyre, xy damptilførsel, b vaske-
flaske, C klorabsorptionskammer, g1 trækkanal for overflødigt klor.
Englands produktion var i 1888 142,000 t og prisen omtr. 100 kr.
pr. t. Siden 1902 er prisen sunket meget sterkt. Nye elektrolytiske
methoder til klorudviklingen fremkommer stadig.
Klorsurt kali.
(KCIO3, kaliumchlorat, oxymuriate of potash, chlorate de potasse).
Dette salt faar man ved at lede klorgas til en varm opløsning af
kalihydrat eller potaske (6K0H 3C12 = 5KC1 -|- KC1O3 -|- 3H2O) eller
ved at lede klor til en blanding af kalk, klorkalium og vand. Det frem-
komne salt renses ved omkrystallisation.
Klorsurt kali danner svagt perlemoderglinsende, hvide, gjennemskin-
nelige krystalblade af kjølende, ubehagelig smag; det holder sig godt i
luften og er tungt opløseligt i koldt vand, men let i varmt vand. Ved
ophedning spaltes det og afgiver surstof. Det er et kraftigt oksyda-
tionsmiddel. Sammen med let brændbare stoffer (f. eks. kul, svovl,
fosfor, organiske stoffer som sukker, stivelse o. s. v.) danner det yderst
farlige blandinger, der eksploderer ved antændelse og ofte bare ved stød.